Zoologisk Have – en aften i dyrenes verden

Kunne du tænke dig at få et unikt indblik i, hvad der foregår i Zoo København bag kulisserne?

Så har du nu muligheden for at høre, hvad en dyrlæge og en biolog arbejder med, når vi inviterer dig til en aften i Zoo i København.

Vi har fået chefdyrlæge Carsten Grøndahl og biolog Mikkel Stelvig til at fortælle om det store stykke arbejde, der ligger bag det at arbejde med dyr og de udfordringer, det giver.

Københavns Zoo er meget mere end haven og de dyr, som bor der. Der ligger et stort oplysningsarbejde bag, samt deltagelse i internationale programmer og projekter, som hjælper dyr i hele verden. Dette både ved hjælp af naturprojekter, men også avlsprogrammer og forvaltning af dyrebestande. Derudover er Zoo en international anerkendt forskningsinstitution inden for dyreadfærd, medicin og avlsarbejde.

Du kommer til at opleve en forrygende aften, hvor du ser Zoologisk Have på en anderledes måde.

Du er velkommen til at tage en ledsager med.

Tidsplan

Kl. 16.45 Vi mødes foran hovedindgangen

Kl. 17.00 Chefdyrlæge Carsten Grøndahl og biolog Mikkel Stelvig fortæller om arbejdet som dyrlæge i Zoo samt naturbevarelse og klimaforandringernes påvirkning af dyrelivet

Kl. 18.00 Rundvisning i Zoo, hvor Carsten og Mikkel vil fortælle om dyrene og arbejdet med dem

Kl. 19.30 Vi mødes og hygger med en sandwich, hvor der bliver mulighed for at snakke om turen rundt i haven.

Tid 20. maj 2019 kl. 16:45 - 20:00
Sted Zoologisk Have, Roskildevej 32, 2000 Frederiksberg
Pris 200,00
Pris ledsager 200,00
Forplejning Sandwich og vand
Tilmelding Senest 6. maj 2019
Udsolgt