Oplev manipulationens psykologi med Niels Krøjgaard

Sådan påvirker du mennesker på en etisk forsvarlig måde

Psykologisk manipulation - evnen til at opnå kontrol over andre mennesker. Utroligt fascinerende, men samtidigt uhyggeligt skræmmende. Men hvad er sandt, og hvad er falsk? Hvad er vandrehistorier, og hvad er videnskab? Og hvad kan lade sig gøre i virkeligheden?

Niels Krøjgaard starter denne aften med et helt nyt og underholdende show. En blanding af svindel og bedrag, ægte psykologi og showmanship, som får dig til både at grine og gyse.

Evidensbaseret viden om manipulation

Efter showet tager Niels Krøjgaard dig med ind i den amerikanske psykologiprofessor Robert Cialdinis seks universelle principper til at påvirke mennesker til at sige JA. Du får viden og værktøjer med hjem, så du selv kan begynde at påvirke dine omgivelser i en etisk forsvarlig retning. Alt sammen serveret indlevende, letforståeligt – og ikke mindst virkelig underholdende!

Kontaktpersoner

Spørgsmål om arrangementet - Niels Andersen & Morten Lykke , mail,  4053 9427
Problemer ved eller spørgsmål til tilmelding - Regnskabsafdelingen, mail,  3374 0200

Om Niels Krøjgaard

Niels Krøjgaard er både en af landets absolut førende psykologiske entertainere, en moderne Sherlock Holmes og samtidig også en yderst efterspurgt foredragsholder af fagprofessionelle. Med mange års erfaring inden for nonverbal kommunikation og manipulation har Niels Krøjgaard undervist 100-vis af politifolk, løst opgaver for PET og været med til at uddanne specialstyrker hos Rigspolitiet.

Tid 13. okt 2021 kl. 18:30 - 21:00
Sted Teaterbygningen, Bag Haverne 1, 4600 Køge
Pris 150,00
Pris ledsager 150,00
Forplejning Business Danmark er vært med en øl eller en sodavand, ved ankomst. Der kan tilkø bes drikkevarer i pausen.
Tilmelding Senest 28. september 2021
Business Danmark følger myndighedernes corona-anbefalinger og refunderer dine penge, hvis vi aflyser et arrangement. Læs mere her
På medlemsarrangementet deltager både medlemmer og deres ledsagere, derfor kan man ikke entydigt vide om du er medlem i Business Danmark fagforening. Ved arrangementet er det muligt at vi tager stemningsbilleder og videooptagelser af deltagerne. Vi deler billederne/videoen på vores hjemmeside og på sociale medier, som Facebook, LinkedIn og YouTube. Vi kigger billederne grundigt igennem inden og bruger ikke billeder, der entydigt viser dit fagforeningsmedlemskab. Du kan læse mere om vores behandling af personoplysninger her. Hvis du har spørgsmål til eller ønsker sletning af billeder eller video, hvor du kan identificeres, kan du til enhver tid kontakte Business Danmark.