Mærsk Tårnet - Rundvisning i det 75 meter høje kobbertårn

Kom indenfor til sundhedsvidenskab i verdensklasse. Det nye forskertårn, Mærsk Tårnet, blev indviet i januar 2017 med ultramoderne faciliteter og markerer et helt nyt kapitel for den sundhedsvidenskabelige forskning i Danmark.

Byggeriet kostede 1,5 milliarder kroner, hvoraf en gave fra A.P.Møller Fonden lød på 600 millioner kroner til bygningen og 125 millioner til inventaret.

På rundvisningen i Mærsk Tårnet hører I om visionen for det nye fyrtårn inden for sundhedsforskning på Københavns Universitet. I hører om forskningen. I besøger en af laboratorieetagerne og går rundt i den stemningsfulde arkitektur med store auditorier og små studiekroge bag facadens 3300 kobberskodder.

I parken finder I Københavns længste gangbro, og fra øverste etage byens måske bedste udsigt - helt til Sverige.

Mødested: Ved receptionen i Mærsk Tårnets foyer. Gå ind gennem hovedindgangen fra Blegdamsvej (svingdøren) og til højre.Rundvisningen varer 1 time og 15 min. Ankomst 10 min. før start.

Varighed: Rundvisningen varer 1 time og 15 min. Ankomst 10 min. før start. Efter rundvisningen har vi fået lov til at byde på sandwich og vand i deres kantine.

Transport: Hvis du er på cykel, kan du parkere i et af de mange cykelstativer på campusområdet eller i cykelkælderen under Mærsk Tårnet. Bilister parkerer på Blegdamsvej, Nørre Allé eller anden nærliggende vej efter de der gældende regler (se "Tilgængelighed" for handicapparkering). Bus 3A kører på Blegdamsvej (stoppested: Skt. Hans Torv eller Rigshospitalet Syd), og 6A på Tagensvej (stoppested: Rigshospitalet Syd).

Du er velkommen til at tage en ledsager med.

Tid 25. apr 2019 kl. 17:00 - 19:00
Sted Mærsk Tårnet, Blegdamsvej 3, 2200 København N
Pris 75,00
Pris ledsager 75,00
Forplejning Sandwich og vand
Tilmelding Senest 12. april 2019
Udsolgt