Julehygge på Mosegaarden

Mosegaarden i Tulstrup tæt på Hillerød, danner igen rammen for en hyggelig familieoplevelse for Business Danmarks medlemmer. Juletræsfældning skal der også være, da vi endnu engang giver ét juletræ pr. medlem.

Du og din familie kan hygge jer sammen i et stort opvarmet telt, og der kan I finde jeres kreative sider frem og lave jeres egen juledekoration. Gløgg bliver serveret for de voksne og dejlig varm kakao for børnene sammen med æbleskiver. Og igen bliver der delt slikposer ud til børnene.

Når I ankommer, bliver der udleveret billetter til juletræ og en slikpose til børn til og med 15 år. Du er velkommen til at tage op til 6 ledsagere med.

Arrangementet afholdes i to hold, du kan derfor også vælge at deltage kl. 12:30-14:30.

Business Danmark følger myndighedernes corona-anbefalinger og refunderer dine penge, hvis vi aflyser et arrangement. Læs mere her
På medlemsarrangementet deltager både medlemmer og deres ledsagere, derfor kan man ikke entydigt vide om du er medlem i Business Danmark fagforening. Ved arrangementet er det muligt at vi tager stemningsbilleder og videooptagelser af deltagerne. Vi deler billederne/videoen på vores hjemmeside og på sociale medier, som Facebook, LinkedIn og YouTube. Vi kigger billederne grundigt igennem inden og bruger ikke billeder, der entydigt viser dit fagforeningsmedlemskab. Du kan læse mere om vores behandling af personoplysninger her.Hvis du har spørgsmål til eller ønsker sletning af billeder eller video, hvor du kan identificeres, kan du til enhver tid kontakte Business Danmark.

 

Tid 29. nov 2020 kl. 10:00 - 12:00
Sted Mosegaarden, Præstevej 3, Tulstrup , 3400 Hillerød
Pris 175,00
Pris ledsager 50,00
Forplejning Æbleskiver med gløgg og kakao
Tilmelding Senest 20. november 2020