Mikael Kamber: Sådan bruger du positiv psykologi

 

Årsmøde med foredrag om positiv psykologi 

Kom og hør et spændende foredrag om positiv psykologi og gode vaner sammen med en lækker 2-retters middag, når Business Danmark Nordøstsjælland inviterer til årsmøde 11. november i de smukke og historiske rammer på Prindsen i Roskilde.

Her vil Mikael Kamber, der er mere end Mr. News på TV2, tage os på en underholdende fortælling om ”3 gode ting” med afsæt i gode vaner, der kan bruges af alle: På arbejdspladser - og i privatlivet. I gode tider - og i svære tider. 3 gode ting er en metode, der er udsprunget af forskningen i positiv psykologi.

Foredraget tager samtidigt fat på nogle af livets store spørgsmål: Hvad er jeg taknemmelig for? Hvordan kan jeg håndtere modgang og modstand? Og hvad er meningen med det hele?

Aftenen sluttes af med årsmøde, hvor der også vil være mulighed for at hilse på vores adm. direktør, Martin Kildgaard Nielsen - herunder følgende dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Indkomne forslag
  4. Aktiviteter for det kommende år
  5. Andre sager
  6. Valg af bestyrelse og suppleanter

Vi glæder os til en hyggelig aften, med god mad og underholdning 11. november i Roskilde. 

Kontaktpersoner

Spørgsmål om arrangementet - Niels Andersen, mail,  4053 9427
Problemer ved eller spørgsmål til tilmelding - Regnskabsafdelingen, mail,  3374 0200

Tid 11. nov 2021 kl. 17:30 - 20:45
Sted Hotel Prindsen, Algade 13, 4000 Roskilde
Pris 0
Forplejning 2-retters middag samt kaffe/te og sødt
Tilmelding Senest 28. oktober 2021
Business Danmark følger myndighedernes corona-anbefalinger og refunderer dine penge, hvis vi aflyser et arrangement. Læs mere her
På medlemsarrangementet deltager både medlemmer og deres ledsagere, derfor kan man ikke entydigt vide om du er medlem i Business Danmark fagforening. Ved arrangementet er det muligt at vi tager stemningsbilleder og videooptagelser af deltagerne. Vi deler billederne/videoen på vores hjemmeside og på sociale medier, som Facebook, LinkedIn og YouTube. Vi kigger billederne grundigt igennem inden og bruger ikke billeder, der entydigt viser dit fagforeningsmedlemskab. Du kan læse mere om vores behandling af personoplysninger her. Hvis du har spørgsmål til eller ønsker sletning af billeder eller video, hvor du kan identificeres, kan du til enhver tid kontakte Business Danmark.