Oplev Kornets Hus og lær at bage Pizza

 

Du får chancen for at komme med til at opleve Kornets Hus - til en hyggelig aften, hvor du får opskriften på verdens bedste pizza guidet af Kornets Hus formidlere.

Programmet

Kl. 17: Velkomst og introduktion. Pizzaworkshop med en indlagt 30 minutters rundvisning i Kornets Hus.

Kl. 19.30-21.00: Fællesspisning med mulighed for at købe øl/vin. Kaffe/te/hjemmelavet saft er inkluderet.

Kl. 21.00: Tak for i aften.

Om Kornets Hus

I Kornets Hus elsker vi pizza, og på dette kursus deler vi ud af vores hemmelige opskrifter. Udover at arbejde med suveræne pizzadeje og finde den helt rigtige topping, får I en indføring i kunsten at bage pizza i en stenovn. Kornets Hus’ formidlere står klar til at dele ud af deres viden om kornets egenskaber og kvaliteter, og når pizzaerne bliver hevet ud af ovnen, er bordet dækket og klar til en hyggelig fællesspisning med lækkert tilbehør forberedt af Kornets Hus’ køkken.

Prisen er inklusiv fri kaffe, the, hjemmelavet saft og fællesspisning med pizza og salater fra Kornets Hus' køkken.

Du er velkommen til at tage en ledsager med - og I får billetten til 250 kr. stykket. 

Kontaktpersoner

Spørgsmål om arrangementet - Henrik Jensenmail
Problemer ved eller spørgsmål til tilmelding - Regnskabsafdelingen, mail,  3374 0200

Tid 26. apr 2023 kl. 17:00 - 21:00
Sted Kornets Hus, Guldagervej 501, 9800 Hjørring
Pris 250,00
Pris ledsager 250,00
Forplejning Pizza, salat og hjemmelavet saft.
Tilmelding Senest 11. april 2023
Business Danmark følger myndighedernes corona-anbefalinger og refunderer dine penge, hvis vi aflyser et arrangement. Læs mere her
På medlemsarrangementet deltager både medlemmer og deres ledsagere, derfor kan man ikke entydigt vide om du er medlem i Business Danmark fagforening. Ved arrangementet er det muligt at vi tager stemningsbilleder og videooptagelser af deltagerne. Vi deler billederne/videoen på vores hjemmeside og på sociale medier, som Facebook, LinkedIn og YouTube. Vi kigger billederne grundigt igennem inden og bruger ikke billeder, der entydigt viser dit fagforeningsmedlemskab. Du kan læse mere om vores behandling af personoplysninger her. Hvis du har spørgsmål til eller ønsker sletning af billeder eller video, hvor du kan identificeres, kan du til enhver tid kontakte Business Danmark.