
Arrangementet er aflyst. Deltagere har modtaget en mail 1/2 vedrørende tilbagebetaling. Har du ikke modtaget mailen - tjek evt. dit spamfilter eller kontakt regnskab@businessdanmark.dk
Business Danmark har fornøjelsen af at invitere til et fyraftensmøde, hvor pensionsordninger og pensionsopsparing er i fokus. Uanset om pensionsalderen ligger langt ude i fremtiden eller lige om hjørnet, er det aldrig hverken for tidligt eller sent at interessere sig for sin pensionsordning.
Få ekspertens råd til et turbulent marked
Året 2022 har været et udfordrende og turbulent år, der har præget investeringsmarkederne, og har resulteret i negative afkast, som også har ramt vores pensionsopsparing. Selvom pensionsopsparing er en langsigtet investering, er det altid en fordel at have fingeren på pulsen, og træffe aktive valg.
Business Danmark har allieret sig med Seniorkonsulent Helle Guldager fra WTW, der står klar til at give dig et bedre indblik i din pensionsordning, og de muligheder og valg du har, uanset om din pensionsordning er etableret privat, gennem arbejdsgiver eller overenskomst.
På seminaret kommer Helle ind på følgende emner:
- Sådan ser en typisk pensionsordning ud
- Dine valg mellem forskellige opsparingsformer, hvad kan betale sig?
- Sådan får du fuld gavn af det ekstra skattefradrag
- Er du på rette vej med din pensionsopsparing?
- Disse forhold har stor betydning for din endelige pensionsøkonomi
Meld dig til allerede i dag og få viden om, hvordan du kan optimere din pensionsøkonomi. Du er velkommen til at tage en ledsager med - og så får i begge en sandwich og øl/vand med i købet til bare 100 kr. stykket.
Kontaktpersoner
Spørgsmål om arrangementet - Henrik Jensen, mail, 30697515
Problemer ved eller spørgsmål til tilmelding - Regnskabsafdelingen, mail, 3374 0200
Om WTW
WTW er en uvildig forsikrings- og pensionsrådgiver, og rådgiver virksomheder og medarbejdere med etableringen af pensionsordning og løbende optimering. WTW er uafhængig af pensionsleverandører på markedet, og sikrer kunderne et objektivt overblik over hvad de forskellige leverandører kan tilbyde, løbende overvågning samt indsigt i, hvordan det enkelte selskab performer, ikke mindst på afkastsiden. Qua WTW’s størrelse og ekspertise på pensionsområdet, kan WTW stille krav til leverandørerne på kundernes vegne, og derigennem opnå tilpassede løsninger og optimale vilkår. Læs mere her: https://www.wtwco.com/da-DK