Derfor driver mænd & kvinder hinanden til vanvid

Underholdende foredrag og lækker middag

Få nøglen til hvordan du forstår det modsatte køn - svaret gemmer sig i hjernen. Hvorfor skal mænd altid - lige inden gæsterne kommer - rydde op i garagen eller klippe hækken? Hvorfor kan du altid få kvinder til at arbejde gratis? Hvorfor skal du aldrig spørge en mand om noget, mens han skruer en pære i loftet? Hvorfor føler hun, de taler forbi hinanden, når han synes, samarbejdet fungerer strygende?

Mænd er fra Mars og kvinder er fra Venus - kliche´ eller fakta?

Vi kan ikke love, at du ikke bliver en smule provokeret, når Ann E. Knudsen kortlægger forskellene i kvindehjerner og mandehjerner. Til gengæld vil vi gerne garantere, at lattermusklerne bliver motioneret, og at du vil nikke genkendende til flere af Anns pointer. Du får også svar på, hvordan kvinder og mænd på bedst mulig måde supplere hinanden, og hvordan vi udnytter hjerneforskellene i samarbejde mellem kønnene- både i hjemmet og på arbejdspladsen.

Ann Elisabeth Knudsen er uddannet cand. mag og er lektor i dansk og psykologi. Viden om hjernens udvikling og funktion har siden universitetet været hendes store interesse og arbejdsfelt. Ann er forfatter, deltager ofte i forskningsprojekter og har også medvirket i tv-udsendelserne "Den lille forskel" og "Test nationen" samt radioprogrammet "Netværket på P1".

Vi starter på Azzurra Nordkraft

Her skal vi nyde italienske specialiteter, salami, lufttørret skinke, mortadella, krydderskinke, artiskokker, oliven forårsløg og Caprese - tomatsalat m/mozzarella og basilikum, hertil brød og olie inkl. 1 glas husets vin, 0,5 l Tuborg Classic eller 0,5 l sodavand samt isvand på bordet. 

Middag kl. 17.00 hos Azzurra Nordkraft, Kjellerups Torv 3, 9000 Aalborg.
Efter middagen går vi til Musikkens Hus, Musikkens Plads 1, 9000 Aalborg.

Du er velkommen til at tage en ledsager med.

Business Danmark følger myndighedernes corona-anbefalinger og refunderer dine penge, hvis vi aflyser et arrangement. Læs mere her

Tid 14. sep 2020 kl. 17:00 - 21:00
Sted Azzurra Nordkraft, Kjellerups Torv 3, 9000 Aalborg
Pris 259,00
Pris ledsager 259,00
Forplejning Italienske specialiteter med 1 glas vin/vand/øl
Tilmelding Senest 1. september 2020