
Kan du lide spøgelseshistorier?
En beretning fra gamle dage fortæller om et spøgelsesbegravelsesoptog, som blev set i Algade ved Budolfi Kirke. Hør denne og andre spøgelseshistorier til disse særlige byvandringer. Her ses en ægte ligvogn fra 1746, der har tilhørt Skipperliglavet i Aalborg. Foto: Nordjyllands Historiske Museum
På denne byvandring fortælles de uhyggelige og bloddryppende historier fra byens fortid lige fra bødlens og rakkerens arbejde til hekse, dødsvarsler og gengangere med garanti for et godt gys.
Vi kommer blandt andet tilbage til begyndelsen af 1600-tallet, hvor alle troede på hekse og trolddom. En aften i Kattevad så Peder Poulsen, til sin forfærdelse, gennem et vindue en heksebande udføre et uhyggeligt magisk ritual. Sådan går historien i hvert fald. Men sikkert er det, at Peder Poulsens vidneudsagn senere var medvirkende til, at flere af heksebandens medlemmer endte på bålet på Skovbakken.
Turen går også Gammeltorv, som i middelalderen var skueplads for bloddryppende handlinger, når bødlen udførte sit arbejde på byens dømte forbrydere. Torvet var en henrettelsesplads, og her blev tyve, mordere og andre forbrydere hængt eller i særlige tilfælde halshugget af bødlen.
Halshugning var en blodig affære, og da henrettelsen af Anders Hemmingsen skete i 1596 måtte nemlig køres sand ind på torvet for at opsamle alt blodet.
I aftenmørket er der frit lejde for byens spøgelser og overnaturlige væsener. Byvandringen rummer derfor også spøgelseshistorier, som kendes fra gammel tid. Her fortælles om det uhyggelige spøgelsesbegravelsesoptog, som, ifølge flere gamle beretninger, er blevet set i Algade ved Budolfi Kirke. Hvis man så et sådant optog, var et dødsvarsel og et tegn på, at en person snart ville dø.
Ved byvandringen vil uhyggen med garanti vente bag det næste gadehjørne, når vi går igennem de mørke og skumle gader, mens der fortælles historier fra fortidens Aalborg.
Brunch på Spiret Aalborg
Turen er efterfulgt af en lækker brunch på Spiret Aalborg, Boulevarden 24, 9000 Aaborg med seks dejlige retter samt kaffe/the.
Du er velkommen til at tage en ledsager med.
Kontaktpersoner
Spørgsmål om arrangementet - Else-Marie Christensen, mail, mobil 2921 6475.
Problemer ved eller spørgsmål til tilmelding - Regnskabsafdelingen, mail, 3374 0200