En festlig aften i selskab med brdr. Price

 

Brdr. Price tager pulsen og temperaturen – både på sig selv – og på danskernes madvaner efter 15 sæsoner på skærmen med det populære DR-program “Spise med Price”. Der er lagt op til en morsom og uhøjtidelig aften, hvor brødrene også åbner op for anekdoter og familiehistorier fra et langt liv med mad, teater og musik. 

Hvem fandt egentlig på "Spise med Price"? Hvordan opstod begrebet “rigeligt smør” – og hvilken ret sætter egentlig rekorden som den mest smørholdige nogensinde? Hvorfor laver en gruppe teenagedrenge en “Spise med Price”-klub? Og hvad mener brødrene egentlig om det faktum, at danskerne anskaffer sig kæmpe køkkener og samtidig aldrig har købt flere færdigretter og mere take away? Det – og meget andet – får du svaret på. 

Kulør i sovsen og på tilværelsen

Vi har igennem mange år kunnet følge brdr. Price sætte kulør og smag på tallerkenerne i bedste sendetid. Brødrene formår at favne hele Danmark med deres lune, humoristiske og uhøjtidelige fortælleglæde, der går lige i hjertet (eller maven?) på publikum.

Maden og måltidet har altid været et samlingspunkt i familien Price. Det var her, både brød og meninger blev brudt og delt. Brdr. Price deler ud af personlige fortællinger om, hvordan deres fars passion for madlavning gav dem lyst til selv at gå i køkkenet, og hvordan deres liv er blevet præget af en opvækst med to kreative skuespillerforældre og en kunstnerslægt, der går mere end 300 år tilbage i historien. Brødrenes fælles interesser stopper heller ikke ved gastronomien, men rækker også ind film-, tv- og teaterverdenen, hvor Adam arbejder som manuskriptforfatter til store, internationale tv-serier og James som kapelmester og komponist til både musicals og utallige revy- og teaterforestillinger.

Du er velkommen til at tage op til 5 ledsagere med - og du sparer 37% mens dine ledsagere sparer 19%. 

Brænder du inde med et spørgsmål til James og Adam, vil der i løbet af aftenen være mulighed for at stille det. Vi glæder os til at byde velkommen til en kulinarisk aften fyldt med mad- og livsglæde, røverhistorier og masser af humor.

Kontaktpersoner

Spørgsmål om arrangementet - Tonny Klim,  mail, 4144 4222
Problemer ved eller spørgsmål til tilmelding - Regnskabsafdelingen, mail,  3374 0200

Tid 12. nov 2023 kl. 19:00 - 21:00
Sted Gamle Scene, Det kongelige Teater, Kbh. K, Kongens Nytorv 9, 1050 København K
Pris 329,00
Pris ledsager 429,00
Forplejning Ingen
Tilmelding Senest 25. august 2023
Business Danmark følger myndighedernes anbefalinger og refunderer dine penge, hvis vi aflyser et arrangement. Læs mere her
På medlemsarrangementet deltager både medlemmer og deres ledsagere, derfor kan man ikke entydigt vide om du er medlem i Business Danmark fagforening. Ved arrangementet er det muligt at vi tager stemningsbilleder og videooptagelser af deltagerne. Vi deler billederne/videoen på vores hjemmeside og på sociale medier, som Facebook, LinkedIn og YouTube. Vi kigger billederne grundigt igennem inden og bruger ikke billeder, der entydigt viser dit fagforeningsmedlemskab. Du kan læse mere om vores behandling af personoplysninger her. Hvis du har spørgsmål til eller ønsker sletning af billeder eller video, hvor du kan identificeres, kan du til enhver tid kontakte Business Danmark.