Green is the New Black

Bæredygtighed i København

Hop på metroen (billetten er betalt) og kom med på tur med fokus på byplanlægning, arkitektur og bæredygtighed. Klimaet er for alvor kommet på dagsordenen og København satser på at blive verdens første CO2-neutrale i 2025.

Vi mødes på Bella Center Station, hvor vi får en generel introduktion til bydelen og dens historie. Ved bygningen Bjerget og VM-husene får vi en introduktion til arkitektmakkerparret Julien de Smedt og Bjarke Ingels inspirationskilde og tanker om bæredygtighed.

Upcycling på 4-stjernet hotel

Andet stop bliver Ørestad Station, hvor vi oplever oasen i lobbyen på Copenhagen Tower. Hør om begrebet up-cycling, hvor genbrugsmaterialer bliver ekstravagante i indretningen af det 4-stjernede hotel.

Savannen og 8-tallet

Fra Vestamager skal vi nyde den fantastiske udsigt over "Savannen" på Amager Fælled, og oplever kontrasten fra græssende køer til hip og prisbelønnet byggeri i 8-tallet– også designet af stjernearkitekten Bjarke Ingels.

Christianshavn og Krøyers Plads

Turen fortsætter til Christianshavn, hvor vi oplever stemningsskiftet fra højhuse til bindingsværk. Vi hører om Københavns havn op til i dag, hvor bæredygtigt byggeri blander sig med de gamle ikoniske bygninger.

Vi ender ved Inderhavnsbroen og slutter af med middag på Nyhavns færgekro.

Du er velkommen til at tage 3 ledsagere med.

Tid 14. maj 2020 kl. 17:00 - 21:00
Sted Mødested Bella Center Station, København S, 2300
Pris 225,00
Pris ledsager 225,00
Forplejning en to- retters menu samt et glas vin, øl el. vand Nyhavns færgekro Nyhavn 5 1051 Kbh. K
Tilmelding Senest 1. maj 2020