Oplev tomat giganten i Bellinge

Du kender helt sikker "Katrine & Alfred"-tomaterne fra dit lokale supermarked, de kommer fra gartneriet Alfred Pedersen & Søn i Odense.

Alfred Pedersen & Søn er den største skandinaviske producent af både konventionelle og økologiske tomater samt peberfrugter og agurker. Grøntsagerne produceres i højteknologiske drivhuse på Fyn og i Sverige, og til sammen råder virksomheden over mere end 260.000 kvadratmeter drivhuse. Alfred Pedersen & Søn har hovedsæde i Bellinge ved Odense og beskæftiger i dag 150 medarbejdere. Gartneriet blev grundlagt i 1948 af Katrine & Alfred Pedersen. I dag er Katrine & Alfreds søn Mads Pedersen både daglig leder og ejer af Gartneriet Alfred Pedersen & Søn ApS. 

Om rundvisningen

Vi starter rundvisningen med at blive budt velkommen i kantinen, hvor der herefter bliver vist en film om selve gartneriet og årets gang i væksthusene.

Efter filmforevisning vil der være rundvisning i væksthusene. Her vil der være mulighed for både at se konventionel og økologisk produktion samt gartneriets forskellige miljøtiltag. Rundvisningen omfatter desuden besøg på vores kraftvarmeværk, hvor der produceres el, CO2 og varme til hele gartneriets produktion. Rundvisningen inkl. film tager i alt 1½ time.

Rundvisningen er inklusiv en bakke specialtomater og en flaske egenproduceret ketchup.

Du er velkommen til at tage en ledsager med.

Tid 5. maj 2020 kl. 18:00 - 20:00
Sted Alfred Pedersen & Søn, Assensvej 17, , 5250 Odense SV
Pris 100,00
Pris ledsager 100,00
Forplejning Sandwich og en øl/vand pr. person
Tilmelding Senest 20. april 2020