Kongernes Fald - forsoningen

Mød tre speedwaylegender

Oplev et fantastisk foredragsshow med Erik Gundersen, Ole Olsen og Hans Nielsen - der op gennem 70'erne og 80'erne var blandt de bedste i verden. Ole Olsen, Erik Gundersen og Hans Nielsen ser tilbage på dansk speedways storhedstid, og på de dramatiske stridigheder der opstod, da de tre ærkerivaler blev bragende uvenner. De tre speedwaylegender drager nu på en landsomfattende foredragsturné, i forsøget på – en gang for alle - at begrave de stridigheder, som kastede lange skygger over en af Danmarkshistoriens mest succesrige sportslige epoker.

Historien om dansk speedways storhedstid handler også om et nært bånd mellem tre stolte mænd, en sønderjyde, en vestjyde og en nordjyde. I takt med tiden, og den store succes, skiftede det fra venskab til iskold rivalisering – båret af deres ambition om at blive den bedste og vinde guld til Danmark. De tre speedwaylegender fortæller om deres interne magtkampe, venskaber, ambitioner og vindermentalitet. Om deres håb og drømme - og om den tragiske ulykke der ramte Erik Gundersen i 1989.

Glæd dig til en underholdende og livsbekræftende aften, hvor vi hylder kongerne af dansk speedway.

Du er velkommen til at tage 1 ledsager med.

Kontaktpersoner

Spørgsmål om arrangementet - Vivian Lindberg Larsen, mail4074 1377
Problemer ved eller spørgsmål til tilmelding - Regnskabsafdelingen, mail,  3374 0200

Tid 10. jan 2022 kl. 19:00 - 22:00
Sted Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense
Pris 200,00
Pris ledsager 200,00
Forplejning BD vil være vært ved en vand / øl / vin
Tilmelding Senest 6. januar 2022
Business Danmark følger myndighedernes corona-anbefalinger og refunderer dine penge, hvis vi aflyser et arrangement. Læs mere her
På medlemsarrangementet deltager både medlemmer og deres ledsagere, derfor kan man ikke entydigt vide om du er medlem i Business Danmark fagforening. Ved arrangementet er det muligt at vi tager stemningsbilleder og videooptagelser af deltagerne. Vi deler billederne/videoen på vores hjemmeside og på sociale medier, som Facebook, LinkedIn og YouTube. Vi kigger billederne grundigt igennem inden og bruger ikke billeder, der entydigt viser dit fagforeningsmedlemskab. Du kan læse mere om vores behandling af personoplysninger her. Hvis du har spørgsmål til eller ønsker sletning af billeder eller video, hvor du kan identificeres, kan du til enhver tid kontakte Business Danmark.