Din krop kan tale, uden du åbner munden

Tankevækkende og intelligent foredrag med Niels Krøjgaard, som vil forføre, forundre og forbavse

Niels Krøjgaard tolker signalerne i dit kropssprog og ved præcis, hvilke tanker i dit sind, som har frembragt dem. Lyver du – så bliver du afsløret! Han kan tale til din underbevidsthed og styre dine tanker og handlinger. Du tror, du agerer selvstændigt. Men du er styret af ham!

Showet er både fascinerende, tankevækkende og underholdende på én gang. En blanding af svindel, hypnose, psykologi og ikke mindst showmanship.

Efter showet tager Niels Krøjgaard deltagerne med ind i den amerikanske psykolog Paul Ekmans forskning i følelser, og hvordan de manifesterer sig i ansigtet (kendt fra TV serien ”Lie To Me”). Foredraget tager afsæt i evidensbaseret videnskab og giver dig teoretisk viden kombineret med praktiske værktøjer. Alt sammen serveret indlevende, letforståeligt – og ikke mindst virkelig underholdende.

Om Niels Krøjgaard
Han er både en af landets absolut førende psykologiske entertainere og samtidig også en yderst efterspurgt foredragsholder af fagprofessionelle. Med mange års erfaring inden for nonverbal kommunikation har Niels Krøjgaard undervist på Politiskolen, løst opgaver for PET og været med til at uddanne specialstyrker hos Rigspolitiet. Nogle af landets dygtigste efterforskere bruger endda Niels’ viden i forbindelse med afhøring af kriminelle.

Du er velkommen til at tage en ledsager med.

Tid 3. sep 2019 kl. 19:00 - 21:00
Sted Magasinet, Farvergården , 5000 Odense
Pris 175,00
Pris ledsager 175,00
Forplejning 1 Vand/Vin el. Øl
Tilmelding Senest 27. august 2019