Salgsåret tegner lyst trods politisk uro

Danske sælgere har is i maven. Et stort flertal forventer at sælge mere i år trods medievirak om Brexit, folketingsvalg og handelskrige

Del på:
Facebook
Twitter
LinkedIn

Det tegner lyst for danske virksomheder, hvis man spørger landets sælgere om forventningerne til årets salg. Mens medierne beskriver faretruende fremtidsscenarier om handelskrige, klimaet og globaliseringens udfordringer, så er det ikke noget, der her og nu påvirker, hvordan de danske sælgere ser på salgsbudgetterne for 2019.

Ofte har udefrakommende faktorer, som folketingsvalg eller det aktuelle Brexit, tendens til at skabe bekymrede miner. Men en ny undersøgelse lavet for fagforeningen Business Danmark viser, at den danske salgsstyrke fortsat er stærk i troen på et godt salgsår. To ud af tre er overbevist om, at deres omsætning vil stige. Hver fjerde mener ovenikøbet, de vil sælge væsentligt mere i løbet af 2019.

Selv om netop et folketingsvalg generelt kan skabe usikkerhed om fremtiden, vurderer kun hver ottende af de adspurgte sælgere, at udfaldet af det forestående valg kan påvirke deres virksomheds forretning negativt. Lidt mere forbeholdne er sælgerne med hensyn til briternes afsked med EU, Brexit, hvor hver femte tror, at det kan ende med at influere på om de indfrierderes salgsmål.

Ikke tegn på kortsigtet opbremsning

Ifølge professor ved CBS, Mogens Bjerre, giver resultaterne et udmærket billede af, hvordan man i branchen ser på fremtiden.

- Nu er sælgere af natur tit positive mennesker med et lyst syn på fremtiden. Men hvorfor også tage sorgerne på forskud, når der i mange brancher ikke er tegn på kortsigtet opbremsning og konsekvenserne af fx Brexit stadig er meget svære at forudsige, siger han.

For Business Danmark kommer udmeldingerne fra medlemmerne, som en glædelig nyhed.

- Det lover godt for væksten, at sælgerne ikke vælter, bare fordi vinden blæser, men i stedet tager konkret bestik af eventuelle ændringer i markedet. Vi er begunstiget af et utroligt stærkt, stabilt hjemmemarked og politisk klima, og så er vi som en lille, åben økonomi vant til hurtigt at tage pejling af ændringer på verdensmarkederne, siger Jens Neustrup Simonsen, landsformand i Business Danmark.

Del på:
Facebook
Twitter
LinkedIn

0 Kommentarer

Retningslinjer for businessdanmark.dk/InBusiness

Eksterne redaktionelle bidrag (tekst + illustration) må ikke:

  • overtræde dansk lovgivning og/eller opfordre til kriminalitet
  • krænke, true eller forfølge personer eller grupper af personer
  • krænke privatlivets fred
  • linke til/markedsføre hjemmesider, der opfordrer til kriminalitet, krænker, truer eller forfølger personer eller grupper af personer
  • linke til/markedsføre kommercielle hjemmesider, konkrete produkter, firmaer eller salgsmaterialer.

Kommentarer til artikler på businessdanmark.dk/InBusiness skal relatere sig til indholdet, og krænkende/truende sprog tillades ikke.

Kommentarerne bliver offentlig tilgængelige og kan fremsøges via en søgemaskine, så undgå personfølsomme oplysninger.

Alt, der strider mod disse regler, slettes uden varsel.