Fik du også det største lønhop i 10 år?

Knap 4% mere til alt det sjove. Det fik salgs- og marketingmedarbejdere i snit i lønposen sidste år. Det største løft i 10 år. Find din lønprofil

Del på:
Facebook
Twitter
LinkedIn

48.866 kr. om måneden. Det har gennemsnitslønnen inden for salg og marketing sneget sig op på, viser Business Danmarks nye lønstatistik med svar fra flere end 3.000 i branchen.

I 2018 steg lønnen i snit 1.800 kr. om måneden, svarende til 3,9 pct. Men gennemsnittet dækker over store spænd i et fag, hvor overenskomster er en by i Rusland, og hvor de ansatte har tradition for selv at forhandle lønnen hjem.

Bedst gik det for landets marketingkoordinatorer, produktspecialister, og salgskonsulenter, som fik en lønfremgang 5-8 pct. Til gengæld faldt gennemsnitslønnen for key account managers og marketingkonsulenter.

Beregn din lønprofil

Månedsløn for 8 populære titler

De viste tal er bruttolønnen inklusiv pension, men uden værdien af fri bil og frynsegoder.

Stilling Løn 2018 Fremgang
Marketingkoordinator 35.999 kr. 8,05%
Produktchef/-specialist 54.031 kr. 5,45%
Salgskonsulent 43.425 kr. 5,17%
Account manager 49.262 kr. 4,32%
Salgschef 59.294 kr. 2,41%
Marketingchef 51.619 kr. 0,33%
Key account manager 52.840 kr. -0,37%
Marketingkonsulent 41.710 kr. -3,71%

Er din jobtitel ikke på listen, så prøv vores lønberegner og find din profil.

Årets højdespringer

Ansatte på ren provision har i årevis ligget på randen af udryddelse. I dag frister kun 1 ud af 200 en tilværelse uden garanti for at kunne betale afdragene på næste måneds realkreditlån. Men de klarer sig endda. Med en lønfremgang på 12,9 pct. sidste år, bragte det deres månedlig hyre op på 50.268 kr. i snit.  

Generelt topper ansatte med bonus og provision igen lønningslisterne. Øverst i lønhierarkiet ligger dem med fast løn og bonus, som i snit tjener 55.757 kr. om måneden. Herefter kommer ansatte på fast løn og provision med 51.153 kr. om måneden, mens ansatte på fast løn tjener 42.340 kr.

Få tips til din lønforhandling

Prøv vores lønberegner

Er du nysgerrig efter, hvad du bør få i løn eller hvad andre som dig tjener, kan du benytte dig af vores lønberegner.

Den tager udgangspunkt i din erfaring, stilling, branche mm., og den sammenligner dig med andre med nøjagtig den samme profil.

Headhuntere jager sælgere

Del på:
Facebook
Twitter
LinkedIn

2 Kommentarer

  • Allan Christiansen, Rapportér som upassende

    Hej BD, I skylder lidt at klargøre hvilke elementer der er Incl & Excl i de lønninger der listes... (Pension, fri bil osv) Mere for dem som ikke deltager i undersøgelsen og derfor kun ser det "nøgne" beløb ;-) Vh Allan

  • Administrator, Rapportér som upassende

    Tak for kommentaren Allan. Det er bruttolønnen inklusiv pension, men uden værdien af fri bil og frynsegoder. Jeg skriver det ind i artiklen:o)Michael Krag-Svendsen

Retningslinjer for businessdanmark.dk/InBusiness

Eksterne redaktionelle bidrag (tekst + illustration) må ikke:

  • overtræde dansk lovgivning og/eller opfordre til kriminalitet
  • krænke, true eller forfølge personer eller grupper af personer
  • krænke privatlivets fred
  • linke til/markedsføre hjemmesider, der opfordrer til kriminalitet, krænker, truer eller forfølger personer eller grupper af personer
  • linke til/markedsføre kommercielle hjemmesider, konkrete produkter, firmaer eller salgsmaterialer.

Kommentarer til artikler på businessdanmark.dk/InBusiness skal relatere sig til indholdet, og krænkende/truende sprog tillades ikke.

Kommentarerne bliver offentlig tilgængelige og kan fremsøges via en søgemaskine, så undgå personfølsomme oplysninger.

Alt, der strider mod disse regler, slettes uden varsel.