Få succes på 100 dage i dit nye job

De første tre måneder som nyansat er udfordrende og afgørende for din succes. 5 konkrete adfærdsråd sikrer dig en flyvende start

Del på:
Facebook
Twitter
LinkedIn

”Tillykke med det nye job-sætningen” fremkalder som regel spontan jubel og glæde, efterfulgt af spænding og en smule nervøsitet over at skulle indtage ukendt terræn. De første måneder skaber fundamentet for din rolle på din nye arbejdsplads.

Derfor er en god start altafgørende, fortæller CCO i Business Danmark, Kasper Rubæk. Igennem flere år som leder og karrierecoach har han haft mange gennem opstartsmøllen.  

Én ting er han derfor overbevist om; det er altid medarbejderens og virksomhedens ønske, at opstartsfasen spiller, men han erkender, det er langt vanskeligere at udleve de ædle intentioner.

- Ofte kolliderer intentionen om den perfekte, fyldestgørende opstart med en travl hverdag og mangel på ledelsesmæssigt fokus. Derfor ender indkøringen tit med at tage markant længere tid og frustrere begge parter, fortæller han.

Du gør derfor som medarbejder klogt i at tage så meget ansvar for opstartsperioden, som du kan. Kasper Rubæk har samlet 5 råd til, hvordan du kommer bedst fra start i dit nye job.

1. Tag initiativ, vær nysgerrig, men ydmyg

Du kommer ind midt i en virksomhed, hvor møder skal holdes, KPI’er laves og målsætninger nås. Derfor er det vigtigt, at du selv tager ansvar for din egen rolle – allerede fra dag 1.

Selvom du brænder inde med viden, erfaring og gode forslag, bør du alligevel være ydmyg. I stedet for at presse din egen løsning igennem, så vær nysgerrig og spørg ’Kan du forklare mig, hvorfor I gør sådan?’.

Er du i tvivl om noget, så stil spørgsmål og vis interesse, men spørg altid flere forskellige kollegaer - din nye yndlingskollega ikke er et orakel!

2. Skab et internt netværk

Du er nu kommet på den helt store introtur rundt i virksomhedens afdelinger. Husk at du stadig er i en indkøringsperiode, og derfor skal det også være ydmygheden og nysgerrigheden, der driver dig endnu.

Udnyt introduktionen til at skabe et netværk i de andre afdelinger. Spørg for eksempel "hvad er jeres vigtigste KPI’er?",  "hvad er I vildt gode til?" eller "hvordan kan jeg bidrage?". Det er nu, du skal virke interesseret, men ikke interessant.

Sørg for at sprede dit sociale fokus. Skift frokostbord, hvis det er det, der skal til.

3. Skab et ugentlige overblik og vis det

Du og din chef aftaler ugentlige møder, hvor I kan tale om dine fremskridt. Men I ved begge, at I går ind i en rygende travl periode. Sommetider er det derfor også utopisk at forvente, at din chef hiver dig til side og holder "hvordan går det med dig?" samtalen. Selvom intentionen er der, kommer travlheden ofte i vejen. Vis derfor initiativ og vær den, der indkalder til mødet.

Et andet råd er at skabe overblik, så det giver mening for dig. Lav to-to lister, nedfæld alt i kalenderen og skriv post-its.

Aftal eventuelt en fast mail-rapportering, hvor du fortæller chefen, hvad du har lavet, nået, lært og hvad du kan forbedre.

4. Gå efter "godt nok", ikke det perfekte

Du vil gerne være perfekt, men overvej hvilke opgaver, du vil prøve at løse til perfektion og hvilke opgaver, du kan nøjes med at løse "godt nok". Perfektion er tidskrævende og tricket er at acceptere, at du højst sandsynligt aldrig når det perfekte, men målrettet går efter "godt nok". Husk det meste arbejde ikke skal være kunst, det skal gøres færdigt.

5. Pas på udefinerbare opgaver

Du ved nu, at din chef har travlt. Du vil gerne præstere, og du vil gerne gøre det "godt nok’" Men det kan sommetider være svært, når du får slynget ti halve opgaver i hovedet, som du skal lande.

Vær derfor konkret, og spørg ind, hvis opgaven virker svær at tyde. Stil de eksplicitte spørgsmål "hvad skal gøres hvornår?", "hvordan måler vi det?" og "hvornår er det godt nok løst?", og hvis det er nødvendigt, så bed om eksempler.

Vil du høre mere om, hvordan du kommer bedst fra start? Så book tid til karrieresparring.

Del på:
Facebook
Twitter
LinkedIn

0 Kommentarer

Retningslinjer for businessdanmark.dk/InBusiness

Eksterne redaktionelle bidrag (tekst + illustration) må ikke:

  • overtræde dansk lovgivning og/eller opfordre til kriminalitet
  • krænke, true eller forfølge personer eller grupper af personer
  • krænke privatlivets fred
  • linke til/markedsføre hjemmesider, der opfordrer til kriminalitet, krænker, truer eller forfølger personer eller grupper af personer
  • linke til/markedsføre kommercielle hjemmesider, konkrete produkter, firmaer eller salgsmaterialer.

Kommentarer til artikler på businessdanmark.dk/InBusiness skal relatere sig til indholdet, og krænkende/truende sprog tillades ikke.

Kommentarerne bliver offentlig tilgængelige og kan fremsøges via en søgemaskine, så undgå personfølsomme oplysninger.

Alt, der strider mod disse regler, slettes uden varsel.