3 råd til at slippe jobbet, når du har fri

Er du god til at sige ”manjana”, når døren til arbejdspladsen smækker bag dig? Tre gode vaner hjælper dig, så du kan nyde fritiden i fulde drag

Del på:
Facebook
Twitter
LinkedIn

Børnene er puttet, og dagen er ved at rinde ud. Du læner dig tilbage i sofaen, skænker en frisk kop kaffe, tænder mobilen... og åbner så din arbejdsmail - det er måske ikke første gang, at tankerne om jobbet forfølger dig efter, du fik fri. Det kunne jo være en vigtig besked fra chefen, eller kunden der endelig svarede på dit tilbud.

For os danskere fylder jobbet rigtig meget. Det er ikke, fordi vi nødvendigvis arbejder for meget, men vi bryder hovederne med tanker om jobbet – selv når vi har fri. Og det er problematisk, mener Dorthe Rindbo, der er ekspert i personlig effektivitet og selv tidligere stressramt.

- Hvis vi konstant tænker på vores job, når vi egentlig burde holde fri, så får vi simpelthen følelsen af at være på arbejdet døgnet rundt, og det er virkelig hårdt. Når vi ikke sætter klare grænser mellem jobbet og privaten risikerer vi at blive stresset, siger hun.

Men dine dårlige vaner kan du skifte ud med tre gode. Og det behøver ikke at være særlig svært. Det handler om at markere de overgange, der adskiller dit arbejde og din fritid, og blive mere bevidst om, hvornår du skal arbejde, og hvornår du bør slippe det. 

Hun foreslår, at du markerer tre tydelige overgange:

  1. Før du forlader kontoret
  2. På vejen vej hjem fra kontoret
  3. Når du er kommet hjem 

1. Inden du forlader kontoren, kan du

… lukke ned for dine arbejdsopgaver og evt. tømme din mailboks. En god idé er at lave en to-do-liste for den efterfølgende dag eller printe din vigtigste arbejdsopgave ud, så de ligger klar på skrivebordet til dagen efter. Så kommer du godt og effektivt fra start.

2. Mens du er på vej hjem, bør du

… lave en aftale med dig selv om, at du ikke behøver at slippe jobbet, endnu. Sidder du i toget eller i bilen, er det okay at tænke over dagens indtryk, eller hvad du skal forberede til mødet i morgen. Men så snart du planter benene på jorden igen, skal dine tanker blive i S-toget eller parkeres med bilen.

3.  Når du træder ind ad døren, skal du

… holde fri og gøre de ting, du kan lide, og som passer ind i dit liv; dyrk sport, skift dit tøj eller læs avisen. Vær bevidst om, at dine handlinger er et tegn på, at du har fri. Du kan også overveje, hvad der trigger dine arbejdstanker. Er det mobilen? Så sluk den.

Det tager tid at opbygge gode vaner, så husk at være tålmodig, men også realistisk, påpeger Dorthe Rindbo.

- Er det svært at overholde, så skal du måske justere dit ambitionsniveau og droppe løbeturen eller huskelisten. Det må ikke blive for svært. Acceptér, at du selvfølgelig vil komme til at falde i, selvom du har gode intentioner, og det er helt ok, afslutter hun.

Få hjælp til personlig effektivisering

Vil du vide mere, om personlig effektivisering, eller mangler du tips til, hvordan du når alt det, du gerne vil i hverdagen?

Læs mere og få Dorthe Rindbos konkrete værktøjer, tips og tricks til, hvordan du effektiviserer din hverdag.

Del på:
Facebook
Twitter
LinkedIn

0 Kommentarer

Retningslinjer for businessdanmark.dk/InBusiness

Eksterne redaktionelle bidrag (tekst + illustration) må ikke:

  • overtræde dansk lovgivning og/eller opfordre til kriminalitet
  • krænke, true eller forfølge personer eller grupper af personer
  • krænke privatlivets fred
  • linke til/markedsføre hjemmesider, der opfordrer til kriminalitet, krænker, truer eller forfølger personer eller grupper af personer
  • linke til/markedsføre kommercielle hjemmesider, konkrete produkter, firmaer eller salgsmaterialer.

Kommentarer til artikler på businessdanmark.dk/InBusiness skal relatere sig til indholdet, og krænkende/truende sprog tillades ikke.

Kommentarerne bliver offentlig tilgængelige og kan fremsøges via en søgemaskine, så undgå personfølsomme oplysninger.

Alt, der strider mod disse regler, slettes uden varsel.