Karensdag

Der indføres karens hver fjerde måned

Fra juli 2017 indføres der en karens hver fjerde måned. Det betyder, at du hver fjerde måned mister en dags dagpenge. Det gælder med mindre, du har haft 148 arbejdstimer (der er indberettet til indkomstregistret) indenfor de fire måneder. Det svarer til tyve dages fuldtidsbeskæftigelse.

Hvad betyder det for dig?

Det betyder, at du skal være opmærksom på og regne med, at du har risiko for at miste en dags dagpenge hver fjerde måned. Karensen foregår automatisk, så du skal ikke selv foretage dig yderligere.