Lovforslaget om opholdskrav er vedtaget

Har du inden for de seneste 12 år opholdt dig i udlandet i en årrække - eller planlægger du det - kan du stå helt uden dagpenge som økonomisk sikkerhedsnet?

Opholdskravet er sammen med resten af skatteaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti fra februar 2018 fremsat som lovforslag i Folketinget, der med et smalt flertal blev vedtaget den 20. december 2018 og træder i kraft fra 1. januar 2019.

Aftalen betyder, at du skal have opholdt sig i Rigsfællesskabet (Danmark, Grønland og Færøerne), EU/EØS eller Schweiz i sammenlagt 7 år inden for de seneste 12 år for at få ret til dagpenge

Forslaget gælder kun for dem, der bliver indplaceret i ny dagpengeperiode fra den 1. januar 2019 eller senere. Det betyder, at såfremt du allerede får dagpenge nu, vil de nye regler først få betydning, når du har optjent ret til en ny dagpengeperiode.

Hvad betyder opholdskravet?

Opholdskravet indebærer, at vi skal undersøge dit ophold i udlandet 12 år tilbage i tiden. Derfor kan det også få betydning for dig, der har været i udlandet for flere år siden, selvom du har været i Danmark siden.

Opholdskravet omfatter dig, der bliver ledig og skal indplaceres i dagpengesystemet 1. januar 2019 eller senere.

Er du blevet ledig og indplaceret i dagpengesystemet før 1. januar 2019, bliver du ikke omfattet af opholdskravet og kan bruge din dagpengeret – og forlængede dagpengeret – op. Men hvis du senere har optjent ret til en ny dagpengeperiode, bliver du omfattet af opholdskravet fra det tidspunkt.

Opholder du dig i udlandet i øjeblikket, og har du bevaret medlemskab af a-kassen under udlandsophold ud fra en forudsætning om, at kunne få dagpenge, når du kommer hjem igen, kan opholdskravet ramme dig med tilbagevirkende kraft.

Konsekvenserne af opholdskravet

Opholdskravet er styret af, hvor du er registreret med bopæl. Det sætter en begrænsning for, hvor længe du må have opholdt dig udenfor Rigsfællesskabet (Danmark, Grønland og Færøerne), EU/EØS eller Schweiz, hvis du skal indplaceres i en dagpengeret.

Opholdskravet indfases gradvist, så for at få dagpenge skal du, foruden at opfylde indkomst- eller beskæftigelseskravet, have opholdt dig i Rigsfællesskabet, EU/EØS eller Schweiz i:

  • Mindst 5 ud af 12 år (2019)
  • Mindst 6 ud af 12 år (2020)
  • Mindst 7 ud af 12 år (2021 eller senere)

Ferieophold og forretningsrejser er ikke omfattet og efterløn er undtaget fra reglerne om opholdskrav

Det tæller ikke som et udlandsophold, når du under ferieophold og forretningsrejser rejser til udlandet. Det er kun et udlandsophold, hvis du efter CPR-loven skal registrere dig som fraflyttet til udlandet.

Du skal ikke opfylde opholdskravet for at få efterløn.

Udlandsophold, der ikke trækker fra i opholdskravet

Efter lovforslaget skal du have haft lovligt ophold indenfor Rigsfællesskabet, EU/EØS og Schweiz. Du kan altså godt opholde dig i disse lande i flere år uden at det koster dig dagpengeretten.

Storbritannien ligger i øjeblikket i forhandlinger om at forlade EU. Vi ved endnu ikke noget om, hvordan opholdskravet vil blive udmøntet som lov. Men ophold i Storbritannien i perioden indtil briterne træder ud af EU, vil sandsynligvis ikke belaste opholdskravet.

Derudover er der i lovforslaget undtaget en række ophold i udlandet, hvor opholdet sidestilles med ophold i Danmark. Det gælder, hvis du:

  • Er ansat i dansk firma og udstationeret. Ansættelse i dansk firmas filial eller datterselskab i udlandet sidestilles med udstationering.
  • Har hyre på et dansk skib.
  • Er udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed – fx personer, som er udsendt af Udenrigsministeriet eller dets institutioner. Lokalt ansatte på ambassader og konsulater er ikke omfattet af denne undtagelse. Dog kan lokalt ansatte på en dansk ambassade anses for at være beskæftiget i offentlig dansk interesse.
  • Er beskæftiget i offentlig dansk interesse. Det kan fx være:

    • Ophold i udlandet på militær mission for, eller stillet til rådighed af, den danske stat.
    • Arbejde for, eller udlånt til, en international organisation, som den danske stat er medlem af (fx FN, NATO, EU, OSCE, OECD, Verdensbanken, Rumfartsagenturer).
    • Arbejde som bilateral rådgiver (DANIDA-rådgiver), der som led i udviklingsbistanden er udsendt af Danmark og arbejder på programmer, projekter m.v.
    • Lønnet eller ulønnet arbejde for en humanitær hjælpeorganisation, som den danske stat støtte økonomisk.
    • Lønnet eller ulønnet arbejde for et af Kirkeministeriets dansk anerkendt missionsselskab (fx Bibelselskabet, Indre mission, Frelsens Hær m.fl.).
    • Ansat på dansk uddannelsesinstitution med tjenestested i udlandet (fx ansat på Sino Danish center for Education and Research).
  • Opholder dig i udlandet med henblik på uddannelse (du skal have bopæl og ophold i Danmark umiddelbart før uddannelsen).
  • Er forsker i udlandet (du skal have bopæl og ophold i Danmark umiddelbart før ansættelsen).
  • Er ægtefælle eller samlever til en, der opfylder betingelserne ovenfor.
  • Er medfølgende barn under 18 år, hvor din forælder opfylder betingelserne ovenfor. Ophold i udlandet før dit fyldte 18. år sidestilles med ophold i Rigsfællesskabet (Danmark, Grønland og Færøerne), EU/EØS eller Schweiz, hvis du har opholdt dig her i sammenlagt mindst 7 år før du fyldte 18.