Dit professionelle Business portræt

Obs: der åbnes først for tilmeldinger i april

Dit profilfoto på dit CV og på LinkedIn skal være fototeknisk i orden og være taget til anledningen – altså ikke en selfie eller et hvor du står med en drink i hånden eller på terrassen i sommerhuset. Og så skal du ikke se væsentlig anderledes ud, end du vil gøre, når du ankommer til en jobsamtale. Alt det ved du faktisk godt, men det er dyrt at få taget et billede hos en fotograf, især når man er på dagpenge. Fortvivl ikke, for nu tilbyder Min A-kasse, at du kan blive fotograferet gratis! I første omgang kan vi tilbyde 18 medlemmer at få taget et professionelt billede af en professionel fotograf. Det eneste du skal gøre er at tilmelde dig på denne mailadresse og køre en tur til Valby. Er der interesse for dette tilbud, vil vi tilbyde det igen på et senere tidspunkt i 2019. De 18 pladser fordeles efter først til mølle princippet, men det er en betingelse, at du er ledig på tidspunktet for fotograferingen.

Tid og sted

Torsdag 16. maj i tidsrummet 12.00 – 15.00 (du får en individuel tid på mail, når du tilmelder dig), Ramsingvej 30, 2500 Valby.
Der er 18 pladser der fordeles efter først til mølle.

Sådan tilmelder du dig

  • Gå ind i Selvbetjeningen
  • Vælg fanen job og møder
  • Vælg AK-booking
  • Klik på "Møder Valby" og vælg "Find tider Jobcafé"

Når alle pladser er optaget kan du ikke booke dig til arrangementet.
Tilmelder du dig, men fortryder, så husk at slette din tilmelding, så en anden kan få din plads.

Vi glæder os til at se dig!