Uddannelse af ledige
Er du ledig og medlem af en a-kasse har du ret til seks ugers selvvalgt uddannelse. Uddannelsen skal gennemføres i voksen- og efteruddannelsessystemet og godkendes af dit jobcenter
Er du fyldt 25 år skal de seks ugers uddannelse gennemføres i løbet af de første ni måneders ledighed. Er du under 25 år skal uddannelsen gennemføres i løbet af de første seks måneders ledighed.
Du kan få uddannelsesydelse under uddannelsen, og de fleste vælger en uddannelse i AMU-systemet. Det er især fag udbudt af handelsskolerne, som har interesse for medlemmer af Business Danmarks A-kasse.
Tilbud om uddannelse
Har du afsluttet en erhvervsuddannelse (faglært niveau)
- kan du deltage i AMU-kurser og AMU-uddannelser (dog ikke fjernundervisning), videregående uddannelse tilrettelagt som filtidsuddannelse, fx. merkonom - og fagspecikikke kurser tilrettelagt som fuldtidsuddannelse.
Er du fyldt 25 år og har afsluttet en uddannelse på videregående niveau
- kan du deltage i videregående uddannelse tilrettelagt som fuldtidsuddannelse, fx merkonom - og fagspecikikke kurser tilrettelagt som fuldtidsuddannelse.
Er du fyldt 25 år og kortuddannet (syv/otte års skolegang suppleret med en erhvervsrettet uddannelse eller 9./10. klasse suppleret med to års erhvervsrettet uddannelse)
- kan du deltage i AMU-kurser og AMU-uddannelser (dog ikke fjernundervisning), videregående uddannelse tilrettelagt som fultidsuddannelse, fx. merkonom, fagspecikikke kurser tilrettelagt som fuldtidsuddannelse, Forberedende Voksenundervisning, Almen voksenuddannelse, Specialundervisning for voksne og HF eller HF enkeltfag.
Udbydes uddannelsen som Statens Voksenuddannelse er du ikke berettiget til dagpenge, men skal søge om uddannelsesydelse.
Bliver du optaget på et AMU-kursus, kan du søge befordringsgodtgørelse i a-kassen.
Print Rådighedserklæring vedr. deltagelse i kurser og uddannelser eller få den fra a-kassen.
Erklæringen sendes til a-kassen, så a-kassen kan godkende din deltagelse i uddannelsen.
Arbejdsdirektoratets pjece Dagpenge og uddannelse





