Sygedagpenge
Du kan få sygedagpenge, hvis du er uarbejdsdygtig på grund af sygdom og har haft lønindtægt eller selvstændig erhvervsindtægt og opfylder beskæftigelseskravet.
For at opfylde beskæftigelseskravet skal du have været ansat i de seneste 13 uger, før du bliver syg og have arbejdet i mindst 120 timer i løbet af de 13 uger.
Hvis du er ledig og berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, er du også berettiget til sygedag-penge ved sygdom. Som funktionær har du typisk ret til fuld løn under sygdom. Efter de første 21 dages fravær pga. sygdom kan arbejdsgiveren søge om sygedagpenge som delvis refusion til den udbetalte løn. Dagpengene beregnes på baggrund af lønindtægten med et maksimum på 3.625 kr. pr. uge i 2009. Kommunen skal udarbejde en opfølgningsplan, som skal sikre din fortsatte tilknytning arbejdsmarkedet. Kommunens opfølgning skal ske senest inden udgangen af otte ugers sygdom, og der skal ske løbende opfølgning. Kommunen skal inddrage dig i tilrettelæggelsen af det individuelle og fleksible opfølgnings-forløb. Der skal tages hensyn til sygdommens karakter og dine behov og forudsætninger. Retten til sygedagpenge ophører, når der er udbetalt sygedagpenge i 52 uger inden for de forudgående 18 kalendermåneder. Der kan i visse situationer ske forlængelse af sygedag-pengene. Er du sygemeldt i længere tid, er du velkommen til at ringe til Business Danmarks socialråd-giver for at få vejledning og eventuel bistand i din sygedagpengesag.







