|
Det var af et chok, da Kisser Franciska Lehnert mistede sit arbejde i forbindelse med en masse-fyring. Efter års optur og efter at være blevet headhuntet som særdeles attraktiv arbejdskraft, stod den 43-årige projektsælger fra Ringsted pludselig med et dagpengekort og lavt selvværd i hånden. Et hus uden friværdi og som eneforsørger til datteren på seks år.
- Det var først da jeg modtog dagpengekortet, jeg kom i tanke om, at jeg havde en lønforsikring i Business Danmark, fortæller Kisser Franciska Lehnert.
- Indtil da havde jeg bare tænkt: ja,ja, jeg kan da selv spare op, har et godt job og kan i hvert fald altid finde et arbejde. Da jeg købte hus blev jeg dog mere forsigtig med hensyn til min økonomi, og kontaktede derfor Business Danmark for at få afklaret, om jeg kunne tegne Lønforsikring. Det kunne jeg og glemte siden alt om den.
De bedste penge- Og det har vist sig at være de bedste penge, jeg overhovedet kunne give ud, for jeg får 80 procent af min faste løn dækket. Det er fantastisk og har givet mig ro i maven. For ikke at snakke om langt bedre muligheder for at være aktiv og seriøs ansøger, siger Kisser Franciska Lehnert. |
Det havde været et helvede, hvis jeg skulle have klaret mig for dagpenge alene, siger Kisser Franciska Lehnert. Foto: Bo Nymann. |
Hun har skrevet mellem 75 og 100 ansøgninger siden fyresedlen 1. marts. Vel at mærke individuelle og målrettede ansøgninger.
- Jeg hyrede simpelthen en konsulent til at gennemgå mit cv, for det er mange år siden, jeg sidst søgte arbejde. Det har bare været skidetravle år, hvor der har været arbejde nok, og hvor mange af os ikke har skænket arbejdsløshed en tanke.
Derudover har Kisser Franciska Lehnert brugt en tidligere chef som sparringspartner.
- Han gav mig nogle meget værdifulde råd om bl.a. at stramme lidt op i min attitude til en samtale og være knapt så afslappet.
Hun anbefaler samme metode til andre, for det kan være svært selv at se skoven for bare træer.
- Sælgere har generelt et kæmpe netværk, og det gælder om at bruge det - også til den personlige sparring. Det er ikke længere nok at være






