Hvad du bør vide om løn, ferie og pension!
Arbejder du med salg, marketing eller rådgivning får du enten:
• Fast løn • Fast løn og provision eller • Ren provision
• Fast løn er en fast aftalt aflønning med eller uden pension, som du får hver måned.
• Fast løn og provision er dels en fast aftalt månedsløn, dels en løndel, der varierer fra måned til måned, pr. kvartal eller pr. år. Den faste løn får du hver måned, mens det beløb, du får udbetalt i provision, varierer fx efter omsætning.
• Ren provision er aflønning efter omsætning, dækningsbidrag, antal solgte enheder m.m. Ved aflønning med ren provision har du ikke krav på et fast beløb hver måned, men er afhængig din indtjening, dækningsbidrag, antal omsatte enheder m.v.
Hertil kommer forskellige
personalegoder, som arbejdsgiver betaler helt eller delvist.
Business Danmarks medlemmer fik i 2008 disse personalegoder:
| • | Aviser/tidsskrifter | 22 pct. | • | Fri frokostordning | 9 pct. |
| • | Ekstra ferie/fridage ud over 5. uge | 70 pct. | • | Fri adgang til internet | 66 pct. |
| • | Fri hjemme-pc eller bærbar pc | 70 pct. | • | Fri mobiltelefon | 80 pct. |
| • | Omsorgsdage, fx. fri på barns 1. sygedag | 48 pct. | • | Fri telefon | 41 pct. |
| • | Fuld løn under barsel | 17 pct |






