InBusiness - viden om salg og business

Netværkssalg: Drop de fine taler

Spam ikke dit netværk med ulidelige produktanprisninger - du risikerer at få boomerangen tilbage i nakken og miste kunder

Netværk er ofte knyttet til drift af en succesfuld virksomhed. Men mange er i tvivl om, hvordan man netværker med salg for øje.

- Hvis du vil sælge gennem netværk, så drop alle salgstalerne. Tramp ikke rundt som en larmende megafon for dit eget produkt. Du må endelig ikke misbruge dit netværk og "spamme" det med salgshenvisninger eller forsøge at sælge direkte, siger direktør Jørgen S. Lauritsen, Optimax.

- Netværk handler om at opbygge tillid og relationer. Du skal gøre så godt et indtryk, at dit netværk altid vil anbefale dig til andre. Salg gennem netværk handler om, at du og dit visitkort efterlader et stærkt indtryk. Og det være så stærkt, at man ikke er i tvivl om nødvendigheden af at anbefale dig til andre.

Jørgen Lauritsen har tre råd, som gør det let at anbefale dig til andre:

  • Folk vil gerne anbefale en succes: Vær ambassadør for dig selv og dit firma. Vis altid entusiasme for dit produkt - både på job og privat – for enhver du møder, kan vise sig at være en potentiel kontakt til en vigtig kunde. Når du brænder for det du laver, og fortæller de gode historier om dit produkt, er der større sandsynlighed for, at dit netværk vil anbefale dig til andre.
  • Gør det nemt at blive anbefalet: Dit produkt skal være netværksvenligt. Det, og meget gerne også prisen, skal være gennemskueligt og nemt at forstå på 30 sekunder. Gør det tydeligt, hvilket behov dit produkt opfylder, og hvem målgruppen er. Hav gerne nogle klare koncepter eller pakketilbud. På den måde er det nemt og enkelt for dit netværk at anbefale dig til andre.
  • Reagér elegant på købssignalerne: Invitér til et uforpligtende møde. Oplever du, at en i netværket har behov og interesse for dit produkt, så tilbyd et uforpligtende møde. Sørg for at vække tillid, og at salg og levering kører professionelt. Ellers vil den, der har købt, og den, der har henvist til dig, aldrig anbefale dig til andre igen. Husk også at sige tak til den, der har anbefalet dig – uanset om det resulterer i et salg eller ej.

Jørgen S. Lauritsen grundlagde i 1998 konsulentvirksomheden Optimax, som rådgiver bl.a. i  forretnings- og salgsudvikling og udfører salgsopsøgende arbejde. Han er ingeniør og HD i organisation og strategi, og har tidligere været sælger, salgschef og adm. direktør. Optimax har et internationalt netværk, der er repræsenteret i Sydkorea, Tyskland, Frankrig, Benelux-landene, England, Rusland og Skandinavien.

  • 0 kommentarer
(0 af 4000 tegn brugt)  
Tekst passede ikke - prøv igen
Indtast venligst den synlige kode i feltet Enter the numbers you hear

Retningslinjer for businessdanmark.dk/InBusiness

Eksterne redaktionelle bidrag (tekst + illustration) må ikke:

  • overtræde dansk lovgivning og/eller opfordre til kriminalitet
  • krænke, true eller forfølge personer eller grupper af personer
  • krænke privatlivets fred
  • linke til/markedsføre hjemmesider, der opfordrer til kriminalitet, krænker, truer eller forfølger personer eller grupper af personer
  • linke til/markedsføre kommercielle hjemmesider, konkrete produkter, firmaer eller salgsmaterialer.

Kommentarer til artikler på businessdanmark.dk/InBusiness skal relatere sig til indholdet, og krænkende/truende sprog tillades ikke.

Alt, der strider mod disse regler, slettes uden varsel.

Send som email

×

Mere på Business Danmark.dk

Opdater din profil

Det er ved at være lang tid siden du sidst har opdateret din medlemsprofil. Når du gør det, kan vi løbende udvikle nye services, der er skræddersyet til medlemmernes forskellige baggrunde. Så gør dig selv (og os) en tjeneste og opdatér din medlemsprofil - på forhånd tak.

×