InBusiness - viden om salg og business

Få maksimalt ud af dit netværk

Saml på superrelationer og drop jagten på et kæmpe netværk. Ny enkel netværksmodel lærer dig at bruge tiden optimalt

Det er blevet en folkesport at netværke. Til netværksmøder og på sociale medier. Men for netværksspecialist og forfatter til bogen ”Networking – Tør du lade være”, Simone Lemming Andersen, handler netværk anno 2014 om at nurse færre, men stærke relationer, fremfor at få så mange kontakter som muligt.

- Hvis du vil noget i dit arbejdsliv, så vil det være dumt at fravælge netværk. Den store kunst er at vælge de rigtige mennesker, og så afsætte tid og ressourcer til at pleje netop disse relationer. Med det rigtige netværk vil du opleve, at verden åbner sig for dig, skriver hun i bogen.

En væsentligt argument for at satse på færre, men nære, relationer er manglen på tid. Simone Lemming Andersen løber derfor ikke længere efter kvantitet.

- Den strategi har jeg lagt bag mig. Det viste sig hurtigt, at jeg kunne arbejde mere end 24/7, hvis jeg skulle opstøve et stort netværk og ikke mindst vedligeholde det. Derfor bruger jeg i dag to enkle startegier, der supplerer hinanden vældig godt.

Dine her og nu behov

Hun anbefaler for det første, at du tager udgangspunkt i dine her og nu behov. Lav en korttidsstrategi, hvor du konkretiserer dit vigtigste mål det kommende år og beskriv, hvordan dine relationer kan hjælpe dig med at nå målet. Afsæt et par timer til at besvare tre spørgsmål:

  1. Hvad er min vision for det næste år? Fx et karrierespring, nyt job, opstart af egen virksomhed, uddannelse eller noget helt andet.
  2. Hvad skal jeg have hjælp til for at lykkes? Vær så konkret som mulig.
  3. Hvem i mit netværk, kan hjælpe mig? Sæt navn på dem, der direkte kan hjælpe dig eller kan hjælpe dig videre til andre som kan.

Simone Lemming Andersen minder dog om vigtigheden af at overholde den uskrevne regel om dele ud og tilbyde andre hjælpe, før man selv beder om det samme.

Håndpluk et superteam

Ovenpå korttidsstrategien bygger du så en langtidsstrategi. Udvælg en lille håndfuld centrale kontaktpersoner i dit netværk, som i enhver situation kan hjælpe dig nærmere dit mål eller som kan formidle kontakt til nogle, der kan.

- I min egen verden har jeg fire knudepunkter, og med dem kan jeg løse næsten enhver udfordring, jeg måtte løbe ind i. Denne konstruktion betyder, jeg blot skal pleje disse fire knudepunkter i stedet for at holde flere hundrede kontakter varme, påpeger Simone Lemming Andersen.

Hun illustrerer knudepunkterne som et kort over flyruter, hvor de primære kontakter er transitlufthavnene, der giver adgang til en række nye flyruter.

Se tv-indslag om den nye bog

 Simone Lemming Andersen

Simone Lemming Andersen, er journalist, foredragsholder og forfatter til flere bøger om netværk. Hun har virksomheden Strategisk Kommunikation.

  • 0 kommentarer
(0 af 4000 tegn brugt)  
Tekst passede ikke - prøv igen
Indtast venligst den synlige kode i feltet Enter the numbers you hear

Retningslinjer for businessdanmark.dk/InBusiness

Eksterne redaktionelle bidrag (tekst + illustration) må ikke:

  • overtræde dansk lovgivning og/eller opfordre til kriminalitet
  • krænke, true eller forfølge personer eller grupper af personer
  • krænke privatlivets fred
  • linke til/markedsføre hjemmesider, der opfordrer til kriminalitet, krænker, truer eller forfølger personer eller grupper af personer
  • linke til/markedsføre kommercielle hjemmesider, konkrete produkter, firmaer eller salgsmaterialer.

Kommentarer til artikler på businessdanmark.dk/InBusiness skal relatere sig til indholdet, og krænkende/truende sprog tillades ikke.

Alt, der strider mod disse regler, slettes uden varsel.

Send som email

×

Opdater din profil

Det er ved at være lang tid siden du sidst har opdateret din medlemsprofil. Når du gør det, kan vi løbende udvikle nye services, der er skræddersyet til medlemmernes forskellige baggrunde. Så gør dig selv (og os) en tjeneste og opdatér din medlemsprofil - på forhånd tak.

Email:
Mobil:
Stilling:
Uddannelse:
Arbejder med:
×