Tor. 11. Mar. 2010 14:31
Jura Hjælp og vejledning
Rekruttering
Brochurer Kontakt
Business Danmark er landets eneste organisation med 100% fokus på salgs-, marketing- og rådgivningsfolks konkurrence- evne, selvudvikling og netværk.
Du får juridisk rådgivning, coaching, selvudvikling, kontante fordele og a-kasse, så du kan udnytte dit potentiale fuldt ud.
Vi har nemlig dét der skal til!
Ring til os på tlf. 33740200
Man - Torskl. 8.30 - 16.00
Frekl. 8.30 - 15.00
Besøg os på adressen
Nørre Farimagsgade 49
1364 København K.
Man - Frekl. 9.00 - 15.00

Juridisk Service i Business Danmark

 

Juridisk Service yder juridisk bistand - helst gennem forebyggende råd og vejledning

 

Omkring hvert 10. medlem får i løbet af et år hjælp i Juridisk Service. Det gælder især sager om usaglig opsigelse, uenighed om løn og provision og tvister om ansættelseskontrakter og jobklausuler.

Og hvert år får mange medlemmer efterbetaling af manglende løn, erstatning for uberettiget fyring eller erstatning i sager om arbejdsskader m.v.

I Juridisk Service arbejder advokater, juridiske konsulenter og en socialrådgiver. De rådgiver om ansættelsesforhold, arbejdsskader og en andre forhold i tilknytning til dit job.


Hjælp og bistand

Får du problemer med din arbejdsgiver, prøver Juridisk Service at finde en tilfredsstillende løsning. Lykkes det ikke, vurderer Juridisk Service, om der er grundlag for at henvise sagen til advokatbehandling og evt. retssag.

 

For at få hjælp i Juridisk Service skal din sag opfylde betingelser for retshjælp. Det betyder at sagen skal vedrøre dit arbejde inden for salg, marketing eller rådgivning, at sagen skal være opstået, efter du blevet medlem af Business Danmark og at sagen skal være anmeldt til Juridisk Service, senest to måneder efter, den er opstået.

 

Overgives sagen til Business Danmarks advokater, bliver du bedt om en redegørelse for sagen og evt. et møde. Under hele sagsforløbet er der tæt kontakt mellem dig og advokaten.

 

Vejen gennem retssystemet er ofte lang: Ca. et år ved byretten og op til to år, hvis sagen skal for landsretten. Sager for Højesteret varer yderligere et eller to år. Det er sjældent, sager ankes til Højesteret.

 
Juridisk Service hjælper som hovedregel kun i sager, som kan afgøres i første instans ved en dansk domstol. Juridisk Service kan dog efter konkret vurdering føre sager, der ifølge en kontraktretlig forpligtelse skal behandles ved en dansk voldgiftsret.