Fleksjob

 

Har du varigt nedsat arbejdsevne, og kan du ikke få eller fastholde et job på almindelige vilkår, kan du måske få et såkaldt fleksjob. Det er kommunen, som afgør om du er berettiget til et fleksjob.

 

Et fleksjob kan først tilbydes, når alle andre muligheder for ordinær beskæftigelse er afprøvet.

 

Vilkårene i et fleksjob skal tilrettelægges efter den pågældendes arbejdsevne og skånebehov. Det kan fx være i form af nedsat arbejdstid, nedsat tempo, pauser m.v. Skånevilkårene skal beskrives og aftales med arbejdspladsen.

 

I fleksjobbet får man som udgangspunkt fuld løn, selvom man er ansat på deltid. I fleksjobbet skal man have en ansættelseskontrakt og er omfattet af samme regler som andre, typisk af funktionærloven og ferieloven.

 

Kommunen betaler løntilskud til arbejdspladsen som enten halvdelen eller 2/3 af mindste overenskomstmæssige løn på ansættelsesområdet.

 

Bliver man ledig fra et fleksjob, er man berettiget til ledighedsydelse, som kommunen udbetaler.

 

Det anbefales at melde sig ud af a-kassen ved tilkendelse af fleksjob, fordi man på grund af den nedsatte arbejdsevne ikke er fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed ikke berettiget til dagpenge fra a-kassen.

 

Når man ikke er medlem af a-kassen, er man heller ikke berettiget til efterløn. Man kan i stedet få fleksydelse, hvis man tilmelder sig fleksydelses-ordningen. Fleksydelsen udgør 91 pct. af sygedagpengenes højeste beløb.

 

I modsætning til i efterlønsordningen optjenes ikke skattefri præmier ved arbejde i fleksjob.

  

Har du spørgsmål om fleksjob og konsekvenserne ved overgang til dette, er du velkommen til at kontakte Business Danmarks socialrådgiver.