Markedsføringsloven

Markedsføringsloven gælder for alle ansatte og selvstændige, uanset om det fremgår af en ansættelsesaftale, og uanset om den ansatte er særlig betroet eller ej.

Markedsføringsloven er ufravigelig, dvs. at en arbejdsgiver og en ansat ikke kan aftale regler, der fraviger lovens bestemmelser.

Markedsføringslovens regler om god markedsføringsskik gælder for erhvervsdrivende. Forbudet mod at anvende eller videregive erhvervshemmeligheder gælder i alle ansættelsesforhold, selvom det ikke direkte er nævnt i ansættelsesaftalen.

Markedsføringsloven supplerer funktionærlovens bestemmelser om konkurrence- og kundeklausuler og gælder, uanset at man ikke har påtaget sig en konkurrence- og/eller kundeklausul.

Det er især reglerne i markedsføringslovens § 19 om forbud mod at anvende og videregive erhvervshemmeligheder, der har betydning for lønmodtagere.

Ved overtrædelse af markedsføringsloven kan der ske nedlæggelse af forbud, samt rejses krav om erstatning og straf.

God markedsføringsskik § 1

I markedsføringslovens § 1 hedder det, at man ikke må foretage handlinger, som er strid imod god markedsføringsskik. Bestemmelsen gælder kun for erhvervsdrivende og derfor som udgangspunkt ikke for lønmodtagere.

Begrebet god markedsføringsskik er ikke fastlagt i loven, men det er overladt til forbrugerombudsmanden og domstolene at fastlægge, hvad der anses for god markedsføringsskik.

Begrebet dækker over, at virksomheder og ansatte skal handle ud fra almindelig sund fornuft og fair konkurrence. De må ikke handle på en sådan måde, at det påfører andre illoyal konkurrence eller skade. Der er tale om et begreb, som ændrer sig og følger de til enhver tid gældende normer i samfundet.

Det er derfor ikke muligt at definere, hvad god markedsføringsskik præcist er. Om en handling strider imod god markedsføringsskik vil af domstolene og forbrugerombudsmanden blive vurderet efter en afvejning af erhvervsinteresser, forbrugerinteresser og almene samfundsinteresser.

Erhvervshemmeligheder § 19

Ifølge markedsføringslovens § 19 må man ikke på utilbørlig måde skaffe sig eller forsøge at skaffe sig kendskab til en virksomheds erhvervshemmeligheder. Har man på lovlig vis, f.eks. gennem et ansættelsesforhold fået kendskab til en virksomheds erhvervshemmeligheder, må man ikke viderebringe eller benytte erhvervshemmelighederne i en periode på tre år efter ansættelsesforholdets ophør.

Hvad er erhvervshemmeligheder?

  • Oplysninger, der er specielle for den pågældende virksomhed.
  • Oplysninger, som ikke er alment tilgængelige og kun kan erhverves ved at have internt kendskab til disse.
  • Oplysninger, som er af betydning for virksomhedens konkurrencemæssige stilling.

Erhvervshemmeligheder er altså oplysninger, som ikke er alment tilgængelige, men som er specielle for den pågældende virksomhed.

Det kan være økonomiske oplysninger, priser, priskalkulationer, dækningsbidrag, prispolitik m.v., som har betydning for virksomhedens konkurrenceevne.

Det er endvidere oplysninger om virksomhedens leverandører og kunder, herunder kontaktpersoner, nye produkter, markedsføringsplaner m.v.

Der er med andre ord tale om oplysninger, som ikke umiddelbart kan skaffes uden at have haft ansættelse i den pågældende virksomhed, og som derfor ikke er alment tilgængelige.

Særlig vedrørende virksomhedens leverandør- og kundekartoteker skal det bemærkes, at de er omfattet af markedføringslovens bestemmelser om erhvervshemmeligheder. Ved jobskifte er medtagelse og efterfølgende benyttelse af leverandør- og kundekartotek selvsagt en klar overtrædelse af § 19.

Det er imidlertid ikke en overtrædelse af § 19, hvis man som nyansat i en virksomhed retter henvendelse til en kundegruppe, som man kan finde i offentligt tilgængelige værker: Telefonbøger, fagbøger, internet og lignende. Heller ikke selv om der her er kunder, som man betjente hos sin tidligere arbejdsgiver.

En målrettet henvendelse alene til sin tidligere arbejdsgivers kunder vil derimod være en overtrædelse af markedsføringsloven. Men man kan godt henvende sig bredt i markedet, herunder også til sin tidligere arbejdsgivers kunder uden at overtræde markedsføringsloven, blot man går bredt ud i markedet.

Det er heller ikke en overtrædelse af markedsføringsloven, hvis man ansættes i en konkurrerende virksomhed, blot man ikke videregiver erhvervshemmeligheder til sin ny virksomhed.

Det er endvidere heller ikke en overtrædelse af markedsføringsloven, hvis man som ansat  erhverver sig faglig kompetence og viden om specielle områder, som kan bruges i et senere ansættelsesforhold. Man skal dog være opmærksom på, at man ikke må anvende særlige produktionshemmeligheder og opfindelser, som er erhvervet ved tidligere ansættelsesforhold.

Markedsføringsloven forbyder ikke ansatte at betjene kunder hos en tidligere arbejdsgiver, hvis kunderne selv kontakter den ansatte i den ny virksomhed, hvis kunderne f.eks. er bekendt med den ansattes nye ansættelsesforhold ved annoncering eller lign. Man skal dog være varsom med at sende specifik meddelelse ud om jobskiftet til de kunder, som den ansatte betjente hos sin tidligere arbejdsgiver. Orienteringen skal holdes i generelle vendinger og sendes ud til en bred potentiel kundemasse - og ikke kun til den ansattes tidligere kunder. Desuden bør man lade den nye arbejdsgiver om at sende sådan meddelelse ud.

Overtrædelse

En overtrædelse af markedsføringslovens § 19 kan medføre:

  • Forbud.
  • Krav om erstatning.
  • Bøde eller fængsel.                

Forbud

Med et forbud kan en domstol forbyde en virksomhed at anvende erhvervshemmeligheder, f.eks. kundeoplysninger, ligesom det kan forbydes en virksomhed eller den ansatte at rette henvendelse til bestemte kunde- eller leverandørgrupper eller sælge bestemte produkter i en periode på tre år.

Ud over et forbud vil det oftest være krav om erstatning, som den forurettede virksomhed vil kræve, såfremt man har anvendt eller videregivet forretnings- og erhvervshemmeligheder og virksomheden har lidt et tab derved.

Estatning

Man kan dømmes til at betale erstatning for overtrædelse af markedsføringsloven hvis den, der lider skade derved, kan bevise sit tab. Erstatningen kan f.eks. være en mistet omsætning og derved fortjeneste, der hidrører fra handlinger i strid med markedsføringsloven. Kan det nøjagtige tab løb ikke opgøres, og der foreligger en overtrædelse af markedsføringsloven, vil domstolene ofte fastsætte et skønsmæssigt tab som erstatning.

Såvel virksomhed som den ansatte, der har overtrådt markedsføringsloven, kan blive erstatningsansvarlige.

Straf

Bøde eller frihedsstraf kommer kun på tale, hvis den forurettede virksomhed anmelder forholdet til politiet og der derefter rejses tiltale for overtrædelse af markedsføringsloven. Herefter er det op til domstolene at afgøre, om der skal idømmes bøde eller fængsel. Det vil normalt være en bøde, hvis størrelse fastsættes af domstolene.

Konkurrence- og kundeklausuler

Markedsføringsloven finder anvendelse i alle ansættelsesforhold og overfor alle virksomheder og selvstændige. Der kan også være aftalt særskilte konkurrence- og kundeklausuler. De er kun gyldige, såfremt der er indgået en aftale herom, som opfylder funktionærlovens § 18 og 18 a.
Se info om konkurrence- og kundeklausuler

 

Markedsføringslovens § 1

God markedsføringsskik

Erhvervsdrivende omfattet af denne lov skal udvise god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugerne, erhvervslivet og almene samfundsinteresser.

Markedsføringslovens § 19

Stk. 1

Den, der er i tjeneste- eller samarbejdsforhold til en virksomhed eller udfører et hverv for denne, må ikke på utilhørlig måde skaffe sig eller forsøge at skaffe sig kendskab til eller rådighed over virksomhedens erhvervshemmeligheder.

Stk. 2

Har den pågældende fået kendskab til – eller fået rådighed over – virksomhedens erhvervshemmeligheder på retmæssig måde, må den pågældende ikke ubeføjet viderebringe eller benytte sådanne hemmeligheder. Forbudet vedvarer i 3 år efter tjenesteforholdets, samarbejdsforholdets eller hvervets ophør.

Stk. 3

Den, der i anledning af udførelsen af arbejde eller i øvrigt i erhvervsøjemed er blevet betroet tekniske tegninger, beskrivelser, opskrifter, modeller eller lignende, må ikke ubeføjet benytte sådant materiale eller sætte andre i stand hertil.

Stk. 4

Erhvervsdrivende må ikke benytte en erhvervshemmelighed, såfremt kendskab til eller rådighed over den er opnået i strid med de ovenfor nævnte bestemmelser.

 


Denne info/vejledning kan ikke erstatte konkret juridisk rådgivning.

Send som email

×

Opdater din profil

Det er ved at være lang tid siden du sidst har opdateret din medlemsprofil. Når du gør det, kan vi løbende udvikle nye services, der er skræddersyet til medlemmernes forskellige baggrunde. Så gør dig selv (og os) en tjeneste og opdatér din medlemsprofil - på forhånd tak.

Email:
Mobil:
Stilling:
Uddannelse:
Arbejder med:
×