Ferieloven

Kapitel 1 - Lovens område

§ 1. En lønmodtager har ret til ferie og feriegodtgørelse eller løn under ferie og ferietillæg efter denne lovs bestemmelser.

Stk. 2. Ved lønmodtager forstås i denne lov en person, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. En person, der har afgørende indflydelse på den virksomhed, som den pågældende arbejder i, anses ikke for lønmodtager.

Stk. 4. Direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering kan fastsætte nærmere regler om, hvornår en person har afgørende indflydelse i den virksomhed, som den pågældende arbejder i, hvis den pågældende eller dennes ægtefælle er indehavere af selskabskapital eller har anden bestemmende indflydelse i selskabet.

Kommentar til § 1

De fleste lønmodtagere er omfattet af ferielovens bestemmelser, hvis ansættelsesforholdet er i Danmark. I enkelte tilfælde kan det dog være et spørgsmål om lønmodtageren på grund af sit selvstændige virke er omfattet af loven.

Såfremt lønmodtageren ifølge sin ansættelseskontrakt er omfattet af funktionærloven, er han også omfattet af ferieloven.

Fremgår det ikke af kontrakten, at ansættelsesforholdet er undergivet funktionærloven eller ferieloven, vil det afhænge af en konkret vurdering, om lønmodtageren er omfattet af ferieloven.

I det tilfælde, hvor lønmodtageren kun arbejder for ét firma, og der i lønnen tilbageholdes a-skat og ATP, og han ikke er momsregistreret, er der stor sandsynlighed for, at ansættelsesforholdet er omfattet af ferieloven. Endvidere har det betydning, om ordrerne optages i firmaets navn, om der er rapporteringspligt overfor firmaet, om der gives instrukser for arbejdets udførsel, og om firmaet giver tilskud til dækning af de erhvervsmæssige udgifter i forbindelse med arbejdet.

§ 2. Loven gælder ikke for:

1.    lønmodtagere i statens eller folkekirkens tjeneste, der er ansat som tjenestemænd,

2.    lønmodtagere, hvis pension er sikret gennem medlemskab af en pensionsordning, for hvis forpligtelse staten indestår, og som har ret til ferie med løn efter samme regler som de i nr. 1 nævnte tjenestemænd, og

3.    lønmodtagere, der har aftalt andre ferieregler efter lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v.

Stk. 2. Lønmodtagere efter stk. 1, nr. 1 og 2, som fratræder, uden at pensionsudbetaling påbegyndes i forbindelse hermed, har ret til feriegodtgørelse efter § 23, stk. 6. Feriegodtgørelsen indbetales og udbetales efter reglerne i kapitel 5.

§ 2 a. Hushjælp eller anden medhjælp i en privat husstand, som gennemsnitligt højst arbejder 8 timer om ugen, er alene omfattet af stk. 2-7, § 12, stk. 2 og 3 og § 13. § 47 finder tilsvarende anvendelse for hushjælpens arbejdsgiver.

Stk. 2. Hushjælpen optjener 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse. Ferien kan afholdes, samtidig med at den optjenes (samtidighedsferie).

Stk. 3. Arbejdsgiver skal med et rimeligt varsel meddele hushjælpen, hvornår ferien skal holdes. Der skal i videst muligt omfang tages hensyn til hushjælpens ønske.

Stk. 4. Den optjente ferie skal afholdes senest 3 år efter udløbet af den måned, hvori den er optjent.

Stk. 5. Hushjælpen får løn under ferie. Hvis hushjælpen ikke arbejder med et fast ugentligt timetal, beregnes lønnen på grundlag af hushjælpens sædvanlige løn i de sidste 4 uger før feriens begyndelse.

Stk. 6. Ved ansættelsesforholdets ophør udbetales tilgodehavende feriepenge direkte til hushjælpen, medmindre der er forløbet mere end 3 år efter udløbet af den måned, hvori de er optjent.

Stk. 7. Ved overgangen til samtidighedsferie udbetaler arbejdsgiveren eller FerieKonto tilgodehavende feriepenge direkte til hushjælpen.

Stk. 8. Personer, som er omfattet af forskerskatteordningen efter kildeskattelovens § 48 E og § 48 F, kan aftale med arbejdsgiveren, at pågældende alene er omfattet af stk. 2-7, § 12, stk. 2 og 3 og § 13. § 47 finder tilsvarende anvendelse for arbejdsgiveren. Direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering kan tillade, at anden højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, som fx udenlandske ph.d.-studerende og andet videnskabeligt personale, efter aftale med arbejdsgiveren omfattes af samme regler.

§ 3. For søfarende udøver erhvervsministeren de beføjelser, som ved denne lov er henlagt til Beskæftigelsesministeren eller direktøren for Udbetaling Danmark.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan efter høring af de relevante lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer fastsætte andre ferieregler for søfarende.

Stk. 3. Forsvarsministeren kan fastsætte ferieregler for værnepligtige i forsvaret samt efter høring af de relevante lønmodtagerorganisationer endvidere fastsætte andre ferieregler for kvinder ansat i forsvaret på værnepligtslignende vilkår, konstabelelever og personel af reserven.

Stk. 4. Forsvarsministeren kan indgå aftaler med de relevante lønmodtagerorganisationer om andre regler for afholdelse af ferie for militære personelgrupper, der ikke er omfattet af stk. 3.

Stk. 5. Indenrigsministeren kan fastsætte ferieregler for værnepligtige i det statslige redningsberedskab samt efter høring af de relevante lønmodtagerorganisationer endvidere fastsætte andre ferieregler for kvinder ansat på værnepligtslignende vilkår i det statslige redningsberedskab.

§ 4. En lønmodtager kan ikke give afkald på sin ret til ferie, løn under ferie, ferietillæg og feriegodtgørelse efter loven, og loven kan i øvrigt ikke fraviges til ugunst for lønmodtageren, medmindre andet fremgår af de øvrige bestemmelser i loven. Aftaler om overdragelse af feriekort og feriekontobeviser er ugyldige, ligesom feriekort og feriekontobeviser ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning.

Stk. 2. Loven er ikke til hinder for videregående rettigheder for en lønmodtager i henhold til andre love og bestemmelser, kollektiv overenskomst, individuel aftale, sædvane m.v.

Stk. 3. I det omfang lovens bestemmelser indgår i en kollektiv overenskomst, indebærer dette, at fortolkning og brud på disse bestemmelser skal afgøres i det fagretlige system, jf. dog § 44, stk.3.

Kommentar til § 4

En lønmodtager kan ikke give afkald på sine lovmæssige rettigheder, med mindre det direkte fremgår af loven. Det er ikke i strid med loven at aftale bedre rettigheder for lønmodtageren, end det, der fremgår af loven.

§ 5. Hvor der efter denne lovs bestemmelser kan ske fravigelse ved kollektiv overenskomst, skal der som aftalepart på lønmodtagerside mindst være tale om en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende lønmodtagerorganisation.

§ 6. Det kan ved kollektiv overenskomst aftales at fravige § 2, stk. 2.

 

Kapitel 2 - Optjening af ferie

§ 7. En lønmodtager optjener ret til 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse i et kalenderår (optjeningsår). For ansættelsesperioder af under 1 måneds varighed optjenes ferien i forhold til ansættelsens længde.

Stk. 2. I følgende perioder optjenes der ikke ret til betalt ferie under ansættelsen:

1.    sygdomsperioder, hvor arbejdsgiveren ikke skal betale fuld eller delvis løn, eller for hvilke der ikke optjenes ret til sygeferiegodtgørelse, jf. § 25.

2.    barselperioder, andre orlovsperioder eller tjenestefrihedsperioder, hvor arbejdsgiveren ikke skal betale fuld eller delvis løn.

Stk. 3. Der optjenes ikke ret til betalt ferie i perioder, hvor lønmodtageren deltager i strejke eller lockout.

Stk. 4. Der optjenes ikke ret til betalt ferie i perioder, hvor lønmodtageren i henhold til en kollektiv overenskomst eller faglig kutyme er hjemsendt f.eks. på grund af vejrmæssige forhold eller materialemangel, medmindre arbejdsgiveren betaler fuld eller delvis løn.

Kommentar til § 7

Der optjenes ret til 2.08 dages ferie med løn for hver måned (0,07 dag pr. kalenderdag) lønmodtageren er ansat i et kalenderår. Det svarer til 25 arbejdsdage eller fem uger. Lørdag medregnes ikke som -feriedag.

§ 8. En lønmodtager har ret til 25 dages ferie om året, uanset om der er optjent ret til betalt ferie efter § 7.

Stk. 2. For en lønmodtager, der er omfattet af § 23, og som ikke har optjent ret til betalt ferie hos arbejdsgiveren efter § 7, fradrages 4,8 procent. af månedslønnen pr. dag, lønmodtageren holder ferie.

Kommentar til § 8

Lønmodtageren er berettiget til at afholde 25 dages ferie i perioden 1. maj – 30. april (ferieåret).

Såfremt lønmodtageren afholder flere feriedage end der er optjent i det pågældende ansættelsesforhold, er arbejdsgiveren berettiget til at foretage et fradrag i lønnen på 4,8 procent af månedslønnen pr. feriedag.

§ 9. Elever med uddannelsesaftale efter Lov om erhvervsuddannelser har ret til betalt ferie i 25 dage i det første og andet hele ferieår, efter at ansættelsesforholdet er begyndt. Arbejdsgiveren betaler løn under ferien i det omfang, eleven ikke har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse.

Stk. 2. Er ansættelsesforholdet begyndt inden 1. juli i et ferieår, har eleven en til-svarende ret til betalt ferie i 25 dage i dette ferieår.

Stk. 3. Er ansættelsesforholdet begyndt 1. juli eller senere i et ferieår, har eleven, i forbindelse med at virksomheden holder lukket under ferie i tiden mellem 1. oktober og 30. april, ret til fem dages betalt ferie i dette ferieår.

§ 10. Det kan ved en kollektiv overenskomst, der fraviger reglen om indbetaling af feriegodtgørelse til FerieKonto, jf. § 28, aftales, at § 7, stk. 1, kan fraviges, således at ferie optjenes i timer. En lønmodtager, der har været ansat et helt optjeningsår, har dog optjent mindst 20 dages ferie.

Stk. 2. Hvis ferie er optjent i timer, skal der ved lønmodtagerens fratræden ske en omregning fra timer til dage.

Stk. 3. § 8, stk. 2, kan fraviges ved kollektiv overenskomst.

§ 11. Direktøren for Udbetaling Danmark kan fastsætte regler om optjening af ferie ved ansættelse under en måned og om optjening af ferie og fradrag i månedslønnen for lønmodtagere, som arbejder mere end fem dage om ugen. Direktøren for Udbetaling Danmark kan ligeledes fastsætte regler om optjening af ferie for lønmodtagere, som ikke har en kontrollabel arbejdstid, og om ferie efter § 9 for elever, som arbejder mere end 5 dage om ugen.

 

Kapitel 3 - Afholdelse af ferie

§ 12. Ferie skal holdes i det år, der går fra 1. maj til 30. april (ferieåret), og som følger efter optjeningsåret.

Stk. 2. Ferie holdes med fem dage om ugen, således at arbejdsfrie dage og vagtdage i turnus indgår i ferien med et forholdsmæssigt antal. Ferien holdes i øvrigt på samme måde, som arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt.

Stk. 3. Ferie kan ikke holdes på det ugentlige fridøgn, på søgnehelligdage, overenskomstmæssigt eller sædvanemæssigt fastsatte fridage eller erstatningsdage herfor, eller hvis lønmodtageren er afskåret fra at holde ferie, jf. § 38.

Kommentar til § 12

Ferien optjenes i optjeningsåret (1. januar – 31. december) og afholdes i det efterfølgende ferieår (1. maj – 30. april), medmindre der er indgået aftale om ferieoverførsel ifølge §19.

Ferien kan ikke lægges på dage, hvor en fuldtidsansat lønmodtager allerede har fri eller er afskåret fra at holde ferie.

§ 13. Ferie begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag.

Stk. 2. Hvis en lønmodtager er syg, når ferien begynder, har lønmodtageren ikke pligt til at begynde ferien.

Stk. 3. En lønmodtager, der har optjent 25 dages ferie, og som bliver syg under ferien, har mod lægelig dokumentation ret til erstatningsferie efter 5 sygedage under ferie i ferieåret. En lønmodtager, der har optjent mindre end 25 dages ferie, har ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage.

Stk. 4. Lønmodtageren opnår ret til erstatningsferie fra den dag, hvor lønmodtageren meddeler sygdommen til arbejdsgiveren, medmindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende.

Stk. 5. Kan erstatningsferie efter stk. 2 og 3 ikke holdes i ferieåret på grund af sygdom, holdes ferien i det efterfølgende ferieår, jf. dog § 38.

Stk. 6. Lønmodtageren betaler den lægelige dokumentation, jf. stk. 3.

Stk. 7. Hvis en lønmodtager deltager i en strejke eller lockout, når ferien begynder, kan lønmodtageren ikke begynde ferien.

Kommentar til § 13

Lønmodtageren anses for at påbegynde sin ferie på det tidspunkt, hvor han ellers skulle have begyndt sin arbejdsdag, hvis han ikke havde holdt ferie. Og ferien slutter på det tidspunkt, hvor han ellers skulle have sluttet sin arbejdsdag, hvis han ikke havde holdt ferie.

Lønmodtageren har ikke pligt til at begynde ferien, hvis han er syg på det tidspunkt, hvor ferien begynder.

Det er vigtigt, at lønmodtageren så hurtigt som muligt melder sig syg til arbejdsgiveren og derved tilkendegiver, at ferien ikke påbegyndes. Endvidere skal det meddeles, når sygdommen ophører.

Bliver en lønmodtager syg under ferien, skal han omgående afgive sygemelding med behørig dokumentation. Der er herefter mulighed for at få erstatningsferie for sygefravær mere end 5 dage.

§ 14. Af ferien skal mindst 15 dage gives i sammenhæng (hovedferien). Hovedferien skal holdes i perioden 1. maj til 30. september (ferieperioden). Hvis lønmodtageren har optjent mindre end 15 dages ferie, er hele den optjente ferie hovedferie.

Stk. 2. En lønmodtager, der er beskæftiget med udendørs planteavl, skal have mindst ti dage i sammenhæng i ferieperioden. Herudover skal mindst fem dage gives i tiden fra den 1. maj til den 31. oktober.

Stk. 3. Øvrige feriedage skal også gives i sammenhæng af mindst fem dages varighed, men kan lægges uden for ferieperioden. Hvis de øvrige feriedage udgør mindre end fem dage, skal disse dage gives i sammenhæng. Hvor driftsmæssige hensyn gør det ønskeligt, kan de øvrige feriedage dog gives som enkeltdage.

Kommentar til § 14

Lønmodtageren kan kræve at hovedferien på 15 dage (tre uger) afholdes i sammenhæng i perioden 1. maj – 30. september. Den resterende ferie afholdes i sammenhæng af mindst fem dage, medmindre arbejdsgiveren af driftsmæssige årsager ønsker andet. Denne ferie kan afholdes enten udenfor ovennævnte periode eller før eller efter hovedferien. Denne bestemmelse kan fraviges ved individuel aftale.

§ 15. Arbejdsgiveren fastsætter efter forhandling med lønmodtageren, hvornår ferien skal holdes. Arbejdsgiveren skal under hensyntagen til virksomhedens drift så vidt muligt imødekomme lønmodtagerens ønske om, hvornår ferien skal holdes, herunder lønmodtagerens ønske om, at hovedferien holdes i lønmodtagerens barns skolesommerferie.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal så tidligt som muligt meddele lønmodtageren, hvornår ferien skal holdes. Arbejdsgiveren skal give meddelelsen senest tre måneder før hovedferien begynder, og senest en måned før ferien begynder for øvrige feriedage, medmindre særlige omstændigheder hindrer dette.

Stk. 3. Hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt, kan arbejdsgiveren ændre tidligere fastsat ferie. Lønmodtageren skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen. Allerede begyndt ferie kan ikke afbrydes.

Kommentar til § 15

Tidspunktet for ferieafholdelsen fastlægges efter forhandling med arbejdsgiveren og skal så vidt muligt tilgodese lønmodtagerens ønsker især vedrørende ferie i skolernes sommerferie.

Arbejdsgiveren skal varsle ferien så tidligt som muligt, og med et varsel på mindst tre måneder for hovedferien og en måned for restferien.

I særlige tilfælde kan arbejdsgiveren udskyde allerede aftalt, men endnu ikke påbegyndt ferie. Lønmodtageren har i givet fald krav på erstatning for eventuelt tab.

§ 16. En lønmodtager, der er opsagt, kan ikke holde hovedferie i opsigelsesperioden, hvis opsigelsesvarslet er på tre måneder eller derunder. Dette gælder, uanset hvad der tidligere måtte være fastsat om afholdelse af ferien. Det gælder dog ikke, hvis opsigelsesvarslet er forlænget med antallet af feriedage.

Stk. 2. Hvis lønmodtageren er fritstillet, anses ferie for holdt, uanset om ferien er fastsat, hvis de i § 15, stk. 2, nævnte perioder og ferien kan rummes inden for fritstillingsperioden. Ferien kan dog ikke anses for holdt, hvis lønmodtageren ikke har haft en arbejdsfri periode svarende til feriens længde efter udløbet af de perioder, der er nævnt i § 15, stk. 2.

Stk. 3. Stk. 2, 2. pkt., gælder dog ikke,

1) hvis lønmodtageren er fritstillet, uden at arbejdsgiveren har adgang til at modregne i lønmodtagerens løn fra en ny arbejdsgiver, eller

2) hvis arbejdsgiveren er insolvent og ophørt inden opsigelsesperiodens udløb.

Kommentar til § 16

Hvis perioden fra det tidspunkt hvor lønmodtageren er blevet opsagt til udløb af opsigelsesperioden er kortere end tre måneder og tre uger, kan arbejdsgiver kun forlange restferien (2 uger) og ikke hovedferien (3 uger) afholdt.

Ved fritstilling kan arbejdsgiver betragte ferie som afholdt, hvis varsling af ferie samt ferien kan ligge i opsigelsesperioden.

Såfremt lønmodtageren tiltræder nyt job, og der ikke er mulighed for afholdelse af ferie inden udløb af opsigelsesperioden, betragtes ferien ikke som afholdt, hvis den tidligere arbejdsgiver har mulighed for modregning af løn fra den nye arbejdsgiver.

Hvis arbejdsgiveren er insolvent og ophørt inden udløb af opsigelsesperioden, kan ferie i visse tilfælde betragtes som afholdt.

§17. Hvis en virksomhed holder lukket under ferie, kan en lønmodtager, der ikke er berettiget til optjent ferie i alle de dage, virksomheden holder lukket, ikke i den anledning rejse krav mod arbejdsgiveren.

Stk. 2. Hvis en virksomhed holder lukket på arbejdsdage mellem jul og nytår, skal arbejdsgiveren, jf. § 15, fastsætte, at lønmodtageren holder ferie i disse dage, hvis lønmodtageren har optjent mere end 15 feriedage. Fastsætter arbejdsgiveren ikke ferien, skal arbejdsgiveren betale lønmodtageren løn for de pågældende dage. Lønnen beregnes på grundlag af lønmodtagerens sædvanlige løn i de sidste fire uger før jul.

§ 18. Optjent ferie efter § 7 skal holdes forud for ikke optjent ferie efter § 8. Overført ferie efter § 19 og ferie efter § 40 skal holdes forud for anden ferie.

Kommentar til § 18

Overført ferie (§ 19) afholdes først. Herefter holdes optjent ferie, idet ferie optjent hos tidligere arbejdsgiver holdes før ferie optjent hos nuværende arbejdsgiver.

§ 19. En lønmodtager og en arbejdsgiver kan aftale, at optjent ferie ud over 20 dage kan overføres til det følgende ferieår, medmindre andet følger af kollektiv overenskomst.

Stk. 2. Lønmodtageren og arbejdsgiveren skal skriftligt indgå aftale efter stk. 1 inden den 30. september efter ferieårets udløb.

Stk. 3. Hvis der er optjent feriegodtgørelse for den overførte ferie, skal arbejdsgiveren inden den 30. september efter ferieårets udløb skriftligt meddele den, der skal udbetale feriegodtgørelsen, at ferien overføres.

Stk. 4. Hvis en lønmodtager, der har overført ferie, fratræder, inden ferien er holdt, bortfalder retten til efter fratrædelsen at holde mere end 25 dages ferie i ét ferieår. Feriegodtgørelse for feriedage ud over 25 udbetales efter reglerne i § 30, stk. 4.

Kommentar til § 19

Lønmodtageren kan senest 30. september efter ferieårets udløb indgå skriftlig aftale med arbejdsgiveren om, at optjent ferie udover 20 dage overføres til efterfølgende ferieår.  Hvis lønmodtageren ved fratrædelsen på grund af overførte feriedage har mere end 25 dages ferie tilgode, bliver den overskydende ferie ikke overført til den nye arbejdsgiver, men afregnet som feriegodtgørelse.

§ 20. Det kan ved en kollektiv overenskomst, der fraviger reglen om indbetaling af feriegodtgørelse til FerieKonto, jf. § 28, aftales, at § 12, stk. 2, kan fraviges, blandt andet således at ferie holdes i timer. En lønmodtager, der har været ansat et helt optjeningsår, har dog mindst ret til at holde 20 dages betalt ferie.

Stk. 2. § 13, stk. 7, § 15, stk. 3, og § 17, stk. 2, 3. pkt., kan fraviges ved kollektiv overenskomst.

§ 21. § 14 kan fraviges ved aftale. Mindst ti feriedage skal dog gives i sammenhæng, for så vidt angår § 14, stk. 1 og 2.

Stk. 2. § 15, stk. 2, og § 16, stk. 1, kan fraviges ved aftale.

Stk. 3. § 16, stk. 2, 2. pkt., og § 16, stk. 3, nr. 1, kan fraviges ved kollektiv overenskomst.

Kommentar til § 21

Reglen i § 14 om hoved- og restferie kan fraviges ved aftale. Det er således op til lønmodtageren og arbejdsgiveren at aftale hvornår og hvordan ferien afholdes.

§ 22. Direktøren for Udbetaling Danmark fastsætter regler om afholdelse af ferie for en lønmodtager, der ikke arbejder fem dage om ugen, og om afholdelse af ferie for en lønmodtager, der ikke begynder ferien som følge af sygdom eller arbejdskonflikt, jf. § 13, stk. 2 og 7.

 

Kapitel 4 - Løn under ferie, ferietillæg og ferie-godtgørelse

§ 23. En lønmodtager, der er antaget månedsvis eller for længere tid, og som har ret til fuld løn på søgnehelligdage og sygedage, får løn under ferie.

Stk. 2. Lønnen under ferie er den sædvanlige og fast påregnelige løn på ferietidspunktet. Hertil lægges værdien af eventuelle personalegoder, som lønmodtageren ikke råder over under ferien. En provisionslønnet har under ferien krav på en kompensation for den provision, der mistes som følge af ferieafholdelsen. Endvidere får lønmodtageren et ferietillæg på en procent af lønnen i optjeningsåret, jf. § 26, stk. 1.

Stk. 3. Hvis lønmodtagerens gennemsnitlige arbejdstid eller arbejdsomfang på ferietidspunktet afviger med mere end 20 pct. i forhold til optjeningsårets gennemsnitlige arbejdstid eller arbejdsomfang, reguleres lønnen under ferie forholdsmæssigt.

Stk. 4. Ferietillæg udbetales senest samtidig med, at den dertil svarende ferie begynder. Hvis ferietillægget udbetales, før ferien begynder, kan det ikke kræves tilbagebetalt.

Stk. 5. En lønmodtager kan før optjeningsårets begyndelse kræve feriegodtgørelse med 12 pct. af lønnen i optjeningsåret i stedet for løn under ferie og ferietillæg, jf. § 26.

Stk. 6. En lønmodtager, der fratræder, får feriegodtgørelse, jf. § 24, for det løbende optjeningsår og for den del af de tidligere optjeningsår, som lønmodtageren ikke har holdt ferie for endnu.

Kommentar til § 23

En lønmodtager er under sin ferie berettiget til den løn, han ville have fået, hvis han havde været på arbejde i ferien. Endvidere er han berettiget til ferietillæg på én procent af lønnen i optjeningsåret. Tillægget udbetales senest på det tidspunkt, hvor den dertil hørende ferie påbegyndes.

Lønmodtageren kan inden optjeningsårets begyndelse i stedet vælge at afholde ferie uden løn. Gør han det, har han krav på en feriegodtgørelse på 12 procent af lønnen i optjeningsåret. Arbejdsgiveren er i dette tilfælde berettiget til at foretage et fradrag i lønnen på 4,8 procent for hver dag der afholdes ferie.

Ved fratrædelse skal der altid afregnes feriegodtgørelse med 12,5 procent. Tidligere udbetalt ferietillæg vedrørende ikke afholdt ferie kan ikke modregnes i feriegodtgørelsen.

En arbejdsgiver skal indbetale feriegodtgørelsen efter §23 stk 6 efter fradrag af beregnet A-skat. Beløbet forfalder til betaling den 1. i den 2. måned efter fratrædelsestidspunktet med sidste rettidige betalingsdag den 7. i forfaldsmåneden.

§ 24. En lønmodtager, der ikke er omfattet af § 23, får feriegodtgørelse med 12,5 pct. af lønnen i optjeningsåret.

Kommentar til § 24

Provisionslønnede er i princippet omfattet af bestemmelsen og har krav på 12,5 procent i feriegodtgørelse. Hvis de imidlertid har mulighed for at tilrettelægge arbejdet således, at der ikke er en indtægtsnedgang i forbindelse med ferien, anses de for at holde ferie med løn. Det indebærer, at de ikke kan kræve feriegodtgørelse, men kun et ferietillæg på én procent.

§ 25. Hvis en lønmodtager, der ikke har ret til fuld løn under sygdom, har fravær af mere end tre arbejdsdages varighed på grund af enten sygdom eller tilskadekomst i virksomheden, betaler arbejdsgiveren fra første fraværsdag sygeferiegodtgørelse med 12,5 procent af en løn, der beregnes på grundlag af lønmodtagerens sædvanlige løn i de sidste fire uger før fraværet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Hvis en lønmodtager, der er omfattet af stk. 1, har ret til feriegodtgørelse af andre ydelser under sygdom, udgør sygeferiegodtgørelsen forskellen mellem sygeferiegodtgørelsen efter stk. 1 og feriegodtgørelsen af andre ydelser.

Stk. 3. Ret til sygeferiegodtgørelse under fravær på grund af sygdom er betinget af, at lønmodtageren forud for sygdommen har haft mindst 12 måneders sammenhængende ansættelse hos arbejdsgiveren. Dog medregnes tidligere ansættelse hos samme arbejdsgiver inden for de sidste 24 måneder, hvis fratrædelse ikke skyldtes lønmodtagerens egne forhold.

Stk. 4. Sygeferiegodtgørelsen skal højst betales for fire måneder inden for et kalenderår. Sygeferiegodtgørelse på grund af samme sygdom eller tilskadekomst betales dog højst for fire måneder i alt.

Stk. 5. Arbejdsgiveren kan kræve, at en lønmodtager dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom eller tilskadekomst i virksomheden.

§ 26. Arbejdsgiveren beregner feriegodtgørelse og ferietillæg af ethvert indkomstskattepligtigt lønbeløb og personalegode, for hvilket der ikke indrømmes fradrag i indtægten, og som er vederlag for arbejde under ansættelsen. Værdien af personalegoder beregnes på grundlag af de af Skatterådet fastsatte takster for optjeningsåret.

Stk. 2. Arbejdsgiveren beregner desuden feriegodtgørelse og ferietillæg af lønmodtagerens bidrag til

1.    pensionsordninger m.v., der er omfattet af afsnit I i Lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.,

2.    Arbejdsmarkedsbidrag i medfør af lov om arbejdsmarkedsbidrag og

3.    den særlige pensionsopsparing i henhold til kapitel 5c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. Feriegodtgørelse og ferietillæg, som vedrører en lønperiode hen over et årsskifte, anses for optjent i det nye år.

Stk. 4. Arbejdsgiveren skal ikke beregne feriegodtgørelse og ferietillæg af feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg.

Kommentar til § 26

Beregningsgrundlaget for ferietillægget og feriegodtgørelsen er ikke blot lønnen, men også alle indkomstskattepligtige tillæg f.eks. værdi af fri telefon og fri bil.

Uden for beregningen falder godtgørelser for de udgifter forbundet med arbejdet, f.eks. rejse- og kørselsgodtgørelse, diæter samt arbejdsgivers pensionsbidrag. Udbetalt ferietillæg, løn under ferie og feriegodtgørelse er ikke med i beregningsgrundlaget.

§ 27. Det kan ved kollektiv overenskomst aftales, at en lønmodtager får løn under ferie, selv om betingelserne i § 23, stk. 1, ikke er opfyldt, og at en lønmodtager, der er omfattet af § 23, stk. 1 får feriegodtgørelse efter § 24 i stedet for løn under ferie.

Stk. 2. § 23, stk. 2, 3, 4 og 5, § 25 og § 26 kan fraviges ved kollektiv overenskomst.

§ 27 a. Ikrafttrædelse er ikke fastsat.

 

Kapitel 5 - Indberetning, indbetaling og udbetaling af feriegodtgørelse

§ 28. Feriegodtgørelse efter § 23, stk. 5 og 6, § 24 og § 25 indbetales til -FerieKonto, bortset fra de i §§ 30 og 31 nævnte tilfælde.

Stk. 2. Ved forsinket indbetaling af feriegodtgørelse skal alle arbejdsgivere, der indbetaler feriegodtgørelse til Feriekonto, betale renter heraf med 1,5 pct. pr. påbegyndt måned regnet fra forfaldsdatoen.

Stk. 3. Direktøren for Udbetaling Danmark kan i særlige tilfælde fravige kravet om betaling af renter efter stk. 2.

Kommentar til § 28

Arbejdsgiveren skal indbetale feriegodtgørelsen til FerieKonto. Han pålægges en rentebetaling på 1,5 procent pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen ved overskridelse af indbetalingsfristen.

§ 29. Feriegodtgørelse udbetales senest samtidig med, at den dertil svarende ferie begynder.

Kommentar til § 29

Lønmodtageren har krav på at få feriegodtgørelsen udbetalt senest på det tidspunkt, hvor ferien påbegyndes. FerieKonto kan udbetale feriegodtgørelsen en måned inden ferien. Dokumentation for ferieafholdelsen kan gives af arbejdsgiver, a-kasse eller kommunal forvaltning.

§ 30. Feriegodtgørelse for tidligere og løbende optjeningsår udbetales til lønmodtageren af arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, hvis:

1.    lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet af alders- eller helbredsmæssige årsager, eller

2.    lønmodtageren fratræder i forbindelse med flytning til udlandet og framelder sig Det Centrale Personregister.

Stk. 2. Feriegodtgørelse kan udbetales af arbejdsgiveren til lønmodtageren ved fratræden, hvis beløbet er på 750 kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag. Arbejdsgiveren kan ikke udbetale feriegodtgørelse efter denne bestemmelse til samme lønmodtager mere end to gange inden for samme optjeningsår.

Stk. 3. Feriegodtgørelse for et optjeningsår udbetales til lønmodtageren ved ferieårets begyndelse af FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, uanset om ferie holdes, når beløbet er 1.500 kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Stk. 4. Hvis lønmodtageren fratræder, inden overført ferie efter § 19 eller ferie efter § 40 er holdt, udbetales feriegodtgørelsen for feriedage ud over 25 i forbindelse med fratræden af arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen.

Stk. 5. Ved lønmodtagerens død udbetales feriegodtgørelsen for tidligere og løbende optjeningsår til boet af arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen.

Stk. 6. Retten til udbetaling af feriegodtgørelse efter stk. 1 fortabes, hvis lønmodtageren ikke, senest 6 måneder efter at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, anmoder arbejdsgiveren, Feriekonto eller den, der i medfør af § 36, stk. 2, administrerer feriegodtgørelsen, om at udbetale feriepengene. Udbetaling Danmark kan dog efter ansøgning i helt særlige tilfælde dispensere fra denne frist.

Fravigelsesmuligheder og bemyndigelser
§ 30 a. Inden for de områder, hvor der er indgået en kollektiv overenskomst, jf. § 31, kan direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering fastsætte regler om, at § 27 a og § 29, stk. 2, kan fraviges, hvis oplysninger om feriegodtgørelse kan indberettes digitalt til FerieKonto.

Kommentar til § 30

Hovedreglen er, at feriegodtgørelsen først udbetales til lønmodtageren på det tidspunkt, hvor han påbegynder ferien. I særlige tilfælde kan feriegodtgørelsen dog udbetales på et tidligere tidspunkt, f.eks. hvis lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet pga. alder eller af helbredsmæssige årsager eller flytter til udlandet.

Såfremt feriegodtgørelsen er mindre end kr. 500,- efter tilbageholdelse af a-skat og arbejdsmarkedsbidrag, kan arbejdsgiveren vælge at udbetale det til lønmodtageren på fratrædelsestidspunktet.

Er kravet mindre end kr. 1.000,- efter tilbageholdelse af a-skat og arbejdsmarkedsbidrag kan FerieKonto udbetale beløbet ved ferieårets begyndelse uanset om ferien afholdes.

Fratræder lønmodtageren inden overført ferie (§ 19) er afholdt, bliver ferie ud over 25 dage ikke overført til ny arbejdsgiver, men udbetales som feriegodtgørelse på fratrædelsestidspunktet.

§ 31. Det kan ved kollektiv overenskomst aftales at fravige § 28. Det er en betingelse, at der stilles garanti for feriegodtgørelsen på mindst et års feriegodtgørelse pr. lønmodtager efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag.

§ 32. Direktøren for Udbetaling Danmark varetager administrationen af FerieKonto med teknisk administrativ bistand og finansiel rådgivning fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk.2. Udgifterne til administrationen af FerieKonto dækkes af renterne af de til FerieKonto indbetalte beløb, jf. § 28, stk. 1, og af renterne af for sent indbetalt feriegodtgørelse, jf. § 28, stk. 2. Af renteafkastet af FerieKonto i 2012, 2013, 2014 og 2015 tilfalder op til 100 mio. kr. statskassen. Direktøren for Udbetaling Danmark kan fastsætte nærmere regler om overførsel af renteafkastet til statskassen. Det resterende renteafkast tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond.

Stk. 3. I det omfang renterne, jf. stk. 2, ikke dækker udgifterne til administrationen af Feriekonto, skal uhævet feriegodtgørelse hos Feriekonto efter § 36, stk. 1, dække den resterende del af udgifterne til administrationen.

§ 33. Direktøren for Udbetaling Danmark fastsætter efter forhandling med skatteministeren regler om indberetning af oplysninger om ferie til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

Stk.2. Direktøren for Udbetaling Danmark fastsætter regler om indbetaling af feriegodtgørelse, jf. § 28, herunder om forfaldsdato.

Stk.3. Direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering fastsætter regler om udbetaling af feriegodtgørelse i forbindelse med, at ferien holdes, jf. § 29, herunder om udbetaling fra en feriekortordning omfattet af § 31, samt om udbetaling, hvis optjening og afholdelse af ferie sker i timer, jf. § 10, stk. 1 og § 20, stk. 1.

Stk.4. Direktøren for Udbetaling Danmark fastsætter regler om, hvornår arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelse, kan udbetale feriegodtgørelse for tidligere og løbende optjeningsår, jf. § 30, stk. 1.

Stk.5. Direktøren for Udbetaling Danmark fastsætter regler om arbejdsgiverens udbetaling af feriegodtgørelse efter § 30, stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan regulere beløbet efter § 30, stk. 2 og 3.

Stk.6. Direktøren for Udbetaling Danmark fastsætter regler om udbetaling af feriegodtgørelse efter § 30, stk. 4, for en lønmodtager, som arbejder mere end 5 dage om ugen.

§ 34. Direktøren for Udbetaling Danmark fastsætter hvert år inden den 1. december fordelingen af renteindtægterne efter § 32, stk. 2, for det kommende kalenderår. Fastsættelsen sker på grundlag af et budget for FerieKonto.

 

Kapitel 5A - Udbetaling af feriegodtgørelse, løn under -ferie eller ferietillæg ved ferieårets udløb

§ 34 a. Ved ferieårets udløb udbetales feriegodtgørelse til lønmodtageren af den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, hvis beløbet er på 2.250 kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag. Hvis lønmodtageren har været ansat uafbrudt hos samme arbejdsgiver fra et tidspunkt i optjeningsåret til ferieårets udløb, udbetales feriegodtgørelse vedrørende dette ansættelsesforhold kun, hvis beløbet vedrører ferie ud over 20 dage.

Stk. 2. Ved ferieårets udløb udbetaler Feriekonto feriegodtgørelse til lønmodtageren, hvis beløbet er på 2.250 kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag. Hvis feriegodtgørelsen vedrører et ansættelsesforhold, der har været uafbrudt fra et tidspunkt i optjeningsåret til ferieårets udløb, og beløbet ikke vedrører ferie ud over 20 dage eller ferie, som er holdt, kan beløbet kræves tilbagebetalt, jf. § 37, stk. 2.

Stk. 3. Ved ferieårets udløb udbetaler arbejdsgiveren løn under ferie og eventuelt ferietillæg til lønmodtageren, hvis beløbet er på 2.250 kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag, og hvis beløbet vedrører ferie ud over 20 dage.

§ 34 b. Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og som er optjent i et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved udløbet af ferieåret, udbetales efter anmodning til lønmodtageren af Feriekonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, jf. dog stk. 3. Det er en betingelse, at lønmodtageren skriftligt erklærer, at ansættelsesforholdet er ophørt. Udbetaling efter stk. 2 hindrer ikke udbetaling efter denne bestemmelse.

Stk. 2 . Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt til lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og som vedrører optjent ferie for beskæftigelse ud over 9 1⁄2 måneds samlet varighed i et optjeningsår, og som ikke er aftalt overført efter §§ 19 eller 40, udbetales efter anmodning til lønmodtageren af arbejdsgiveren, Feriekonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, jf. dog stk. 3. Det er en betingelse, at lønmodtageren skriftligt erklærer, at beløbet vedrører optjent ferie for beskæftigelse ud over 9 1⁄2 måneds samlet varighed i et optjeningsår, som ikke er aftalt overført efter §§ 19 eller 40. Udbetaling efter stk. 1 hindrer ikke udbetaling efter denne bestemmelse.

Stk.3. Har lønmodtageren modtaget arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, fleksydelse, ledighedsydelse, kontanthjælp, særlig ydelse eller ydelse efter lov om børnepasningsorlov i ferieåret, kan udbetaling af feriepenge efter stk. 1 og 2 kun ske efter direktøren for Udbetaling Danmarks forudgående godkendelse. Antallet af dage med de nævnte ydelser skal trækkes fra det antal dage, de uhævede feriepenge svarer til. Hvis der resterer et antal feriedage, meddeler direktøren for Udbetaling Danmark  arbejdsgiveren, Feriekonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, for hvor mange dage der kan udbetales til lønmodtageren.

Stk. 4. Muligheden for udbetaling efter stk. 1 og 2 fortabes, hvis lønmodtageren ikke senest den 30. september efter ferieårets udløb skriftligt anmoder arbejdsgiveren, Feriekonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, om udbetaling efter disse regler. Muligheden for udbetaling efter godkendelse, jf. stk. 3, fortabes, hvis lønmodtageren ikke senest den 30. september efter ferieårets udløb skriftligt anmoder direktøren for Udbetaling Danmark om udbetaling efter disse regler.

Bemyndigelser
§ 34 c. Direktøren for Udbetaling Danmark kan fastsætte regler om information, fremgangsmåde og udbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg efter §§ 34 a og 34 b, herunder for en lønmodtager, der arbejder mere end 5 dage om ugen.

Stk. 2. Direktøren for Udbetaling Danmark kan regulere beløbet efter § 34 a.

 

Kapitel 6 - Forældelse og modregning

§ 35. Hvis feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg er indbetalt til Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond, jf. § 36, stk. 2, og ferien er holdt i ferieåret, forældes kravet på feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, hvis lønmodtageren ikke inden 3 år efter ferieårets udløb retter henvendelse til fonden. Hvis lønmodtageren ikke har holdt ferien, skal henvendelse ske til direktøren for Udbetaling Danmark inden 3 år efter ferieårets udløb.

Stk. 2. Hvis feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg ikke er indbetalt til Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond, forældes kravet på feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, hvis lønmodtageren ikke inden 3 år efter ferieårets udløb søger kravet gennemført ved retssag, fagretlig behandling, politianmeldelse eller indgivelse af konkursbegæring eller ved at rette skriftlig henvendelse til direktøren for Udbetaling Danmark. Efterkommes kravet ikke, skal kravet søges gennemført ved en af de i 1. pkt. øvrige fremgangsmåder uden ugrundet ophold.

Kommentar til § 35

Krav om feriepenge forældes først 3 år efter ferieårets udløb.

§ 36. Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt til lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og som ikke udbetales efter §§ 34 a eller 34 b, tilfalder statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond, jf. dog §§ 19 og 40.

Stk. 2. Inden for områder, hvor der er indgået en kollektiv overenskomst, jf. § 31, kan direktøren for Udbetaling Danmark tillade, at den andel af uhævede eller ikke udbetalte beløb, der efter stk. 1 skal tilfalde Arbejdsmarkedets Feriefond, i stedet anvendes til et andet ferieformål. Direktøren for Udbetaling Danmark kan fastsætte regler for og føre tilsyn med anvendelsen af sådanne midler.

Stk. 3. Arbejdsgiveren eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, skal senest den 15. november efter ferieårets udløb afregne beløb omfattet af stk. 1 til Arbejdsmarkedets Feriefond eller til et andet ferieformål, jf. stk. 2.

Stk. 4. Ved forsinket indbetaling af uhævede feriepenge efter stk. 3 skal arbejdsgiveren eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, betale renter heraf med 1,5 pct. pr. påbegyndt måned regnet fra forfaldsdagen til Arbejdsmarkedets Feriefond eller til et andet ferieformål, jf. stk. 2.

§ 37. Hvis en lønmodtager arbejder mod vederlag under ferien, kan direktøren for Udbetaling Danmark kræve, at den dertil svarende feriegodtgørelse, løn under ferie eller -ferietillæg indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond.

Stk. 2. Hvis en lønmodtager med urette har fået udbetalt feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg efter §§ 34a eller 34b, kan direktøren for Udbetaling Danmark kræve, at den dertil svarende feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond.

§ 38. Hvis en lønmodtager på grund af særlige forhold er afskåret fra at holde ferien inden ferieperiodens eller ferieårets udløb, udbetales feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg til lønmodtageren.

Kommentar til § 38

Hvis lønmodtageren pga. egne forhold f.eks. sygdom, barsel eller overgang til selvstændig erhverv er forhindret i at afholde ferie, kan der i særlige tilfælde på et senere tidspunkt betales feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg til ham. Anmodning herom skal rejses inden fem år efter ferieårets udløb.

§ 39. Arbejdsgiveren kan modregne i en lønmodtagers krav på løn under ferie, ferietillæg eller feriegodtgørelse, hvis

1. lønmodtageren har begået et retsstridigt forhold i ansættelsesforholdet, som har medført et forfaldent modkrav fra arbejdsgiverens side, hvis arbejdsgiveren kan dokumentere dette modkravs størrelse, og

2. lønmodtageren har erkendt det retsstridige forhold, eller det retsstridige forhold er fastslået ved en retsafgørelse.

Stk. 2. Hvis arbejdsgiveren har anlagt civilt søgsmål, indledt fagretlig behandling eller anmeldt lønmodtageren til politiet, eller hvis lønmodtageren er sigtet for forholdet, kan arbejdsgiveren holde et beløb svarende til modkravet tilbage, til sagen er afgjort.

Kommentar til § 39

Kun i ganske særlige tilfælde kan en arbejdsgiver modregne i lønmodtagerens feriepenge. Lønmodtageren skal have begået et retsstridigt forhold, og størrelsen af arbejdsgiverens krav skal være dokumenteret. Endvidere skal det være erkendt af lønmodtageren. Eller det skal være fastslået ved dom.

I visse tilfælde har arbejdsgiveren mulighed for at tilbageholde et beløb i feriegodtgørelsen, indtil sagen er afgjort.

§ 40. Det kan ved kollektiv overenskomst aftales, at ferie omfattet af § 38, i stedet holdes i det følgende ferieår jf. dog § 13, stk. 5. Reglerne i § 19, stk. 2-4, og § 30, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 41. Direktøren for Udbetaling Danmark fastsætter regler om, hvornår en lønmodtager på grund af særlige forhold er afskåret fra at holde ferie, jf. § 38.

Stk. 2. Direktøren for Udbetaling Danmark fastsætter regler om udbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, der er omfattet af §§ 36 og 38.

§ 42. Direktøren for Udbetaling Danmark fastsætter inden den 1. september 2005 og derefter hvert tredie år inden 1. september, hvor stor en del af de i §36 nævnte beløb, der tilfalder statskassen.

Stk. 2. Direktøren for Udbetaling Danmark fastsætter regler om indbetaling af statskassens andel af de beløb, der er nævnt i § 36, herunder om betaling af renter ved forsinket indbetaling. Direktøren for Udbetaling Danmark fastsætter desuden regler om udbetaling af statskassens andel af udbetalinger efter § 41, stk. 2.

 

Kapitel 7 - Kontrol med indbetaling af uhævede feriepenge, indhentning og videregivelse af oplysninger, dokumentation og digital kommunikation

§ 43. FerieKonto og direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering kan indhente oplysninger til brug for administrationen af denne lov fra lønmodtagere og arbejdsgivere og disses organisationer, andre offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser, Lønmodtagernes Garantifond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, den, der administrerer beløb omfattet af § 36, stk. 2, og Arbejdsmarkedets Feriefond, herunder i elektronisk form,

1)    om, hvilke personer der har været ansat hos en arbejdsgiver,

2)    om, hos hvilke arbejdsgivere en person har været ansat,

3)    om, i hvilke perioder en person har holdt ferie,

4)    om, hvornår en person er ophørt hos en arbejdsgiver,

5)    om, i hvilken periode og i hvilket omfang en person har været beskæftiget,

6)    om, hvilken løn der er udbetalt til en person,

7)    om, hvilke offentlige ydelser der er udbetalt til en person,

8)    om feriegodtgørelse, der ikke er hævet, eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt, herunder udbetalinger efter §§ 34 a eller 34 b,

9)    om meddelelser af betydning for opkrævning og kontrol med indbetaling til Feriekonto,

10)  om meddelelser af betydning for kontrol med udbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg, jf. §§ 34 a eller 34 b, herunder personers skriftlige erklæringer, og

11)   om regnskabsoplysninger m.v. af betydning for kontrol med den, der administrerer beløb omfattet af § 36, stk. 2.

Stk. 2. Oplysningerne efter stk. 1 kan desuden bruges med henblik på fastsættelse af statskassens andel af beløbene efter § 36 og med henblik på registersamkøring i kontroløjemed.

Stk.3. Direktøren for Udbetaling Danmark fastsætter regler om indhentning og opbevaring af oplysninger efter denne bestemmelse, herunder om terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister.

Stk.4. Direktøren for Udbetaling Danmark kan til brug for administrationen af denne lov få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister § 7.

Stk.5. Stk. 4 omfatter alle oplysninger om indkomst, løn- og ansættelsesperiode og ferie m.v. til brug for opkrævnings-, indbetalings-, udbetalings- og kontrolopgaver, herunder oplysninger om identiteten af henholdsvis arbejdsgiver og lønmodtager. Der kan ske samkøring og sammenstilling af oplysninger for at kontrollere, at indberetning og indbetaling af feriegodtgørelse fra arbejdsgiverne samt udbetaling af feriegodtgørelse til lønmodtagerne sker i henhold til loven og regler, der er udstedt i medfør af loven.

§43 a. Direktøren for Udbetaling Danmark kan fastsætte regler om muligheden for digital kommunikation mellem lønmodtagere, arbejdsgivere, dem, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelse, Feriekonto, Arbejdsmarkedets Feriefond, dem, der administrerer beløb omfattet af § 36, stk. 2, Udbetaling Danmark og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

§ 43 b. Arbejdsmarkedets Feriefond pålægger årligt op til 150 tilfældigt udvalgte virksomheder, som afregner uhævet feriegodtgørelse, ferie med løn og ferietillæg til fonden, inden for en rimelig frist at indsende revisorerklæring eller dokumentation for korrekt afregning til fonden.

Stk. 2. Sædvanlige udgifter til revisorerklæring efter stk. 1 afholdes af Arbejdsmarkedets Feriefond.

Stk. 3. Virksomheder, som afregner uhævet feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg til en privat feriefond, jf. § 36, stk. 2, skal årligt indsende revisorerklæring for korrekt afregning til fonden. Ved indsendelse af revisorerklæring anvendes en blanket, som direktøren for Udbetaling Danmark har udfærdiget.

§ 43 c. Feriekonto kan elektronisk videregive oplysninger til anerkendte arbejdsløshedskasser og kommunale og statslige myndigheder om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelse af ferie og udbetalinger af feriepenge.

Stk. 2. Direktøren for Udbetaling Danmark kan fastsætte regler om videregivelse af oplysninger efter stk. 1, herunder om videregivelse af oplysninger i elektronisk form.

Stk. 3. Direktøren for Udbetaling Danmark kan fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes og kommunernes betaling for adgangen til oplysninger fra Feriekonto.

§ 43 d. FerieKonto kan i indkomstregisteret indhente oplysninger om feriegodtgørelse. I de tilfælde, hvor § 27 a og § 29, stk. 2, jf. § 30 a, er fraveget, kan direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering fastsætte regler om, at oplysninger vedrørende feriegodtgørelse løbende skal indberettes til FerieKonto.

Stk. 2. FerieKonto kan for den enkelte lønmodtager elektronisk vise oplysninger om feriegodtgørelse og behandle anmodning om udbetaling.

Stk. 3. For de arbejdsgivere, der ikke indbetaler feriegodtgørelse til FerieKonto, kan direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering fastsætte regler om arbejdsgivernes betaling for FerieKontos administration efter stk. 1 og 2.

 

Kapitel 8 - Kompetencer og klageadgang

§ 44
Direktøren for Udbetaling Danmark træffer afgørelse i tvister mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver om ret til ferie, feriegodtgørelse og ferie med løn eller ferietillæg, medmindre forholdet er reguleret ved kollektiv overenskomst.

Stk. 2. Direktøren for Udbetaling Danmark kan afvise at træffe afgørelse i tvister,

1) som er ressourcekrævende eller kræver egentlig bevisførelse,

2) hvor feriepengekravet kun er en del af en større helhed,

eller

3) som er genstand for forligsforhandling mellem parterne.

Stk. 3. Afgørelser efter stk. 4-10 skal, uanset om forholdet er reguleret ved kollektiv overenskomst, jf. stk. 1 og § 4, stk. 3, træffes af direktøren for Udbetaling Danmark.

Stk. 4. Direktøren for Udbetaling Danmark træffer på foranledning af en anden offentlig myndighed eller anerkendt arbejdsløshedskasse, eller hvis særlige hensyn tilsiger det, afgørelse om en lønmodtagers ret til ferie efter § 7.

Stk. 5. Direktøren for Udbetaling Danmark træffer afgørelse om, hvorvidt en lønmodtager, der er forhindret i at holde ferien, jf. § 38, kan få udbetalt feriegodtgørelse, ferie med løn eller ferietillæg, når beløbet er tilfaldet Arbejdsmarkedets Feriefond eller et andet ferieformål, jf. § 36, stk. 2.

Stk. 6. Direktøren for Udbetaling Danmark træffer afgørelse i tvister om betaling af morarenter, jf. § 28, stk. 2, § 36, stk. 4, og § 42, stk. 2.

Stk. 7. Direktøren for Udbetaling Danmark træffer afgørelse i tvister om forældelse efter § 35 og indbetaling af beløb, der i medfør af § 36 tilfalder statskassen eller Arbejdsmarkedets Feriefond eller et andet ferieformål, jf. § 36, stk. 2.

Stk. 8. Direktøren for Udbetaling Danmark træffer afgørelse om udbetaling af beløb efter § 34 b, stk. 3, eller beløb, der i medfør af § 36 er tilfaldet statskassen eller Arbejdsmarkedets Feriefond eller et andet ferieformål, jf. § 36, stk. 2. Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond, jf. § 36, stk. 2, kan dog udbetale uhævede feriepenge, hvis ferien er holdt i ferieåret, jf. dog § 35, stk. 1. Fonden skal tilbageføre feriepenge til en arbejdsgiver, hvis arbejdsgiveren godtgør, at feriepengene er indbetalt til fonden ved en fejl. Ved tvister mellem fonden og lønmodtageren eller fonden og arbejdsgiveren træffer direktøren for Udbetaling Danmark afgørelse om udbetalingen.

Stk. 9. Direktøren for Udbetaling Danmark træffer afgørelse om indbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg til Arbejdsmarkedets Feriefond, jf. § 37.

Stk. 10. Direktøren for Udbetaling Danmark kan træffe afgørelse om administrationen af de beløb, der anvendes til et andet ferieformål, jf. § 36, stk. 2, og om afregning af disse beløb til Arbejdsmarkedets Feriefond i de tilfælde, hvor direktøren for Udbetaling Danmark ikke kan føre betryggende kontrol med, at feriefondens midler anvendes i overensstemmelse med formålet.

Stk. 11. Direktøren for Udbetaling Danmark kan delegere afgørelseskompetence, som tilkommer direktøren efter stk. 1-10, til Feriekonto. Direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering kan også delegere andre opgaver som fx tilsyn med andre feriefonde end Arbejdsmarkedets Feriefond, administration af den dansk-tyske ferieaftale, til FerieKonto.

Kommentar til § 44

Spørgsmålet om, hvorvidt en lønmodtager er omfattet af ferieloven § 1, eller om betingelserne er opfyldt for at indgå aftale om ferieoverførsel (§ 19 stk. 5) afgøres af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen. Afgørelsen kan ifølge § 45 indbringes for Arbejdsmarkeds Ankenævn.

§ 45. Direktøren for Udbetaling Danmarks afgørelser og Feriekontos afgørelser, der er truffet i medfør af § 44, stk. 11, kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, inden 4 uger efter at sagens parter har fået meddelelse om afgørelsen. Afgørelser truffet efter § 44, stk. 10, kan dog ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk.2. Klagen sendes til den myndighed, som har truffet afgørelsen, og som vurderer sagen på ny. Fastholder myndigheden sin afgørelse helt eller delvis, sendes sagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, og sagens parter underrettes samtidig herom. Beskæftigelsesudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

 

Kapitel 9 - Arbejdsmarkedets Feriefond

§ 46. Arbejdsmarkedets Feriefond er en selvejende institution.

Stk. 2. Fondens midler består af renter og andet afkast af kapitalen samt beløb, som i medfør af loven tilfalder fonden.

Stk. 3. Fondens midler anvendes til ferieformål til lønmodtagere, herunder særligt gennem støtte til institutioner eller organisationer, der tilvejebringer feriemuligheder for lønmodtagere.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren udpeger fondens bestyrelse, herunder formanden. Bestyrelsen udpeges for tre år ad gangen.

Stk. 5. Den kapital, som fonden rådede over pr. 1. juli 1974, skal forblive urørt. Beskæftigelsesministeren kan dog under særlige omstændigheder godkende, at der af denne kapital ydes støtte i form af lån.

Stk. 6. Fondens regnskab skal revideres af mindst to revisorer, hvoraf mindst én skal være statsautoriseret revisor. Bestyrelsen udnævner revisorerne for tre år ad gangen, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.

Stk. 7. Det reviderede årsregnskab indsendes efter godkendelse af bestyrelsen til Beskæftigelsesministeren.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter vedtægter for fonden.

 

Kapitel 10 - Straffebestemmelser

§ 47. Med bøde straffes den arbejdsgiver, der trods påkrav uden rimelig grund undlader at betale skyldig feriegodtgørelse eller løn under ferie og ferietillæg.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 3. Med bøde straffes den, der ikke efterkommer et pålæg efter § 43 b, stk. 1.

Stk. 4. Der kan fastsættes bødestraf for overtrædelse af forskrifter udstedt i henhold til denne lov.

Kommentar til § 47

En arbejdsgiver kan pålægges bødestraf, hvis han uden gyldig grund undlader at betale skyldig feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg.

 

Kapitel 11 - Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 48. Loven træder i kraft den 1. januar 2001. § 45, stk. 3, træder dog i kraft den 1. oktober 2000.

Stk. 2. § 45, stk. 1 og 2, har virkning for afgørelser truffet af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter den 31. december 2000.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 12, § 14, § 17, stk. 2, § 19, § 20, stk. 1, § 21, stk. 1, og § 23, stk. 4, har virkning for ferie, der er optjent efter den 31. december 2000.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 8 har virkning for ferie, der holdes den 1. maj 2002 eller senere. Bestemmelsen i § 9 har virkning for uddannelsesaftaler, der indgås den 1. maj 2002 eller senere.

Stk. 5. Ret til betalt ferie på baggrund af uddannelsesaftaler indgået før 1. maj 2002, jf. § 7 i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 538 af 25. juni 1999, bibeholdes, idet dog antallet af tilgodehavende feriedage omregnes forholdsmæssigt fra en seks-dages-uge til en fem-dages-uge.

§ 49. Lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 538 af 25. juni 1999, ophæves den 1. januar 2001, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 8, stk. 1, § 9, stk. 1-4, og § 17b ophæves dog først den 30. april 2002 og finder anvendelse for ferie optjent før den 1. januar 2001. Bestemmelserne i § 6a og § 7 ophæves den 30. april 2002.

Stk. 3. Bekendtgørelser udstedt i medfør af lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 538 af 25. juni 1999, forbliver i kraft, indtil de ændres eller ophæves af bekendtgørelse udstedt i medfør af denne lov.

Stk. 4. Tvister, der vedrører ferie optjent før den 1. januar 2001, afgøres efter de hidtidige regler.

§ 50. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

 


Denne info/vejledning kan ikke erstatte konkret juridisk rådgivning.

Send som email

×

Opdater din profil

Det er ved at være lang tid siden du sidst har opdateret din medlemsprofil. Når du gør det, kan vi løbende udvikle nye services, der er skræddersyet til medlemmernes forskellige baggrunde. Så gør dig selv (og os) en tjeneste og opdatér din medlemsprofil - på forhånd tak.

Email:
Mobil:
Stilling:
Uddannelse:
Arbejder med:
×