Overskydende timer

Arbejder du i mere end 37 timer på en uge, skal overskydende timer modregnes i dine ydelser fra a-kassen, før du kan få dagpenge.

Er du månedslønnet, skal de overskydende timer beregnes på baggrund af din arbejdstid i de seneste tre måneder før den dag, du er tilmeldt Jobnet, hvis du har begæret dagpenge.

Har du begæret efterløn, skal de overskydende timer beregnes på baggrund af din arbejdstid i de seneste tre måneder før overgangsdatoen til efterløn.

Får du ugeløn eller er du 14 dages lønnet, skal beregningen af overskydende timer ske på baggrund af de seneste 12 uger op til den dag, hvor du begærer dagpenge eller efterløn.

Opgørelsen af overskydende timer beregnes på baggrund af din arbejdsgivers indberetninger til SKAT’s indkomstregister. I de fleste tilfælde har din arbejdsgiver oplyst, at din arbejdstid var kontrollabel, og opgørelsen vil blive beregnet ud fra de timer som er indberette til SKAT.

 

I nedenstående situationer vil din skattepligtige løn blive omregnet til timer:

  • Hvis du var aflønnet med ren provision – altså ingen grundløn
  • Hvis din arbejdsgiver har indberettet, at du havde en ukontrollabel arbejdstid
  • Hvis din arbejdsgiver har undladt at oplyse om din arbejdstid var kontrollabel eller ukontrollabel.

IT-problemer

Vi har desværre alvorlige IT-problemer, og vi arbejder hårdt på at løse dem. I mellemtiden kan du opleve, at flere funktioner på hjemmesiden desværre ikke virker som de skal.

Vi håber at have løst problemerne inden for relativ kort tid.

Venlig hilsen og tak for jeres tålmodighed
Business Danmark

Luk